Norwegian øger samarbejde med rekrutteringsfirma

2

norwegian, besætning kabineLUFTFART: Norwegian Air Resources Holding (NARH) og OSM Aviation indgår ny aftale om tættere samarbejde om beskæftigelse og oplæring.

Norwegian og OSM har allerede godt samarbejde i flere lande, og NARH får nu ejerskab i OSM.

OSM Aviation vil stadig tilbyde fast ansættelse og løn- og arbejdsvilkår til nuværende og fremtidige medarbejdere.

OSM Aviation beskæftiger i dag over 1.000 besætningsmedlemmer for Norwegian i Sverige, Finland, England, Spanien og USA. OSM tilbyder rekruttering, oplæring, bemanding, og ombordtjenester til flere andre internationale kunder, bl.a. Finnair.

Det nye samarbejde får ingen betydning for ansættelsesforholdene for piloter og kabineansatte i Norwegian eller i OSM Aviation.

”Ved at forene kræfterne bliver OSM Aviation et af verdens førende selskaber inden for beskæftigelse og oplæring af piloter og kabinepersonale i global luftfart. I mere end to år har vi haft et godt samarbejde med OSM Aviation. Sammen skal vi nu opbygge en stærkere og mere konkurrencedygtig virksomhed for videre ekspansion i nye markeder,” siger Krister Arnio, adm. direktør i NARH.

”Dette er en vigtig milepæl for os. Gennem dette samarbejde vil vi styrke vores globale position. Det vil styrke vores rolle som en attraktiv arbejdsgiver,” siger adm. direktør Espen Høiby i OSM Aviation.

Det nye partnerskab dannes ved, at NARH får ejerskab i OSM Aviation med 50 procent af aktierne. OSM Aviation vil samtidig få 49 procent ejerskab i Norwegians datterselskaber i Spanien, Finland og England, mens Norwegian gennem NARH beholder majoriteten.

Lukningen af aftalen er underlagt EU-kommisionens godkendelse i tråd med EU’s fusionsregler. Transaktionen forventes at være afsluttet ved udgangen af første kvartal 2016.

OSM Aviation har specialiseret sig i ansættelse og forvaltning af flypersonale og har nu 2.000 ansatte i 14 lande. Staben af kabineansatte og piloter er fast ansatte i de lande, selskabet har sine baser.

DEL ARTIKLEN
  •  
  •  
  •  

Skriv en kommentar

2 Comments on "Norwegian øger samarbejde med rekrutteringsfirma"

Notify of
avatar
Kristian
Kristian

Helt forfærdeligt. Norwegian skulle heller bruge deres kræfter på at skaffe ordentlige ansættelses vilkår for ALLE ansatte. Deres ” kontrakt ansættelses forhold”, er ved at være lidt passee – og og den slags slaveforhold burde ikke finde sted i vores del af verdenen..

baggen
baggen

Nok en skittkaster? Du bør vel da muligens fortelle oss hva der er “slaveforhold” ? De fleste ansatte har bedre vilkår enn de selskaper man konkurrerer med. Likevel skal der skrives dritt uten noen form for dokumentasjon? Er det noen som tror på dette?

wpDiscuz