Norwegian får ny base i Spanien

0
Den spanske forfatter Miguel de Cervantes - berømt for romanen om Don Quijote - pryder en Norwegian flyhale.
Den spanske forfatter Miguel de Cervantes – berømt for romanen om Don Quijote – pryder en Norwegian flyhale.

LUFTFART: Norwegian åbner ny base i Mallorca og får flere indenrigsruter i Spanien. I forbindelse med baseåbningen øger selskabet også antallet af afgange til og fra øen for skandinaviske rejsende.

Mallorca bliver Norwegians syvende base i Spanien og den 16. i Europa. ”Spanien er et vigtigt marked for Norwegian med flere indenrigsruter mellem de spanske storbyer Barcelona, Madrid og Malaga og De Kanariske Øer. Derudover flyver vi mange ruter mellem Spanien og Europa,” siger Norwegians koncernchef, Bjørn Kjos.

Danske passagerer kan flyve med Norwegian til Mallorca fra København og Aalborg. Fra 1. juni øger selskabet fra ni til 12 ugentlige afgange mellem København og Mallorca og to daglige afgange i perioden 19. juni til 13. august.

Selskabet øger også antallet af afgange mellem Mallorca og Oslo, Stockholm og Gøteborg. Derudover lancerer Norwegian indenrigsruter mellem Mallorca og Barcelona og Madrid.

Norwegians øvrige spanske baser er Alicante, Barcelona, Las Palmas, Madrid, Malaga og Tenerife.

DEL ARTIKLEN
  •  
  •  
  •  

Skriv en kommentar

Be the First to Comment!

Notify of
avatar
wpDiscuz