Norwegian-boss er cool om Ryanair

3
Bjørn Kjos.
Bjørn Kjos.

FLYSELSKABER: ”Om man kan lide det eller ej, så har Ryanair skabt mange arbejdspladser i Europa. Som konkurrent bryder jeg mig ikke om Ryanair – men Norwegian i Danmark overholder dansk lovgivning,” siger Norwegians koncernchef, Bjørn Kjos.

Bjørn Kjos understreger, at der er arbejdspladser at hente i de turister, som kommer til Danmark med Ryanair og skal bo på hotel og spise på restaurant.

”De, som ikke ønsker at flyve med Ryanair, kan jo bare lade være. De er velkommen til at flyve med Norwegian,” siger han.

Selv om begge selskaber går under betegnelsen lavprisselskab, mener Bjørn Kjos ikke, at de kan sammenlignes, siger han til Ritzau: ”Norwegian er i den højere ende af markedet, mens Ryanair betjener den lavere ende. Desuden har vi en helt anderledes filosofi. Alle Ryanairs baser er sat op efter irsk lov, sådan arbejder vi ikke. Hvis vi er i Danmark, så overholder vi dansk lovgivning”, siger Bjørn Kjos, som har overenskomst for de danske ansatte.

Norwegian har fået kritik for at oprette baser i udlandet og ansætte personale på lokale vilkår. Senest nedlagde selskabets piloter i marts arbejdet i 11 dage i protest mod nye ansættelsesforhold, hvorefter Norwegian gav sig.

 

DEL ARTIKLEN
  •  
  •  
  •  

Skriv en kommentar

3 Comments on "Norwegian-boss er cool om Ryanair"

Notify of
avatar
Nomen Nescio
Nomen Nescio

O’Leary, Kjos…, fanden antager mange skikkelser.

Jan
Jan

Og den største fanden: Gustafsson, for sitt ran av skandinaviske skattebetaleres penger.

Insider
Insider

Det er vist i praksis samme situation med Norwegians langruter fra København – og de burde boykottes og blokeres på samme måde som Ryanair.

wpDiscuz