Nordisk besøgsrekord i USA

1

usa, palm springs, ferieTURISME: Sidste år kom der for første gang over 1,5 mio. nordiske rejsende, medregnet Baltikum, til USA, en stigning på otte pct. Danmark havde på andenpladsen en vækst på 13,3 pct.

353.004 danskere rejste sidste år til USA, en stigning på 13,2 pct. sammenlignet med 2014. Den danske vækst var mere end det dobbelte af Sveriges, der sidste år så fremgang på 6,2 pct. til 586.332. Herefter kom Norge med 323.130, en stigning på under to pct.

Finland havde 155.000 ankomster, en stigning på 9,5 pct. og der var 56.000 fra Island, en vækst på 12 pct.

De baltiske lande havde sidste år regionens største vækst med 16,8 pct. flere ankomster til USA, 65.000.

Samlet kom Norden med de tre baltiske stater sidste år op på 1.539.309 ankomster til USA.

USAs officielle ankomsttal fra Norden i 2015 kommer fra Discover America i Danmark, hvis direktør, og ejer af det danske GSA-bureau Atlantic Link med mange kunder i USA, Karin Gert Nielsen, siger:

”Tallene taler tydeligt. Den nordiske appetit på at besøge USA er stigende. Med de seneste års markante antal ruteåbninger, senest SAS direkte fra Stockholm til Los Angeles, er fundamentet lagt for flere besøgende i USA. Til efteråret åbner SAS ny USA-rute – dagligt mellem Oslo/København og Miami.”

 

DEL ARTIKLEN
  •  
  •  
  •  

Skriv en kommentar

1 Comment on "Nordisk besøgsrekord i USA"

Notify of
avatar
Jo
Jo

Veksten skyldes i hovedsak Norwegians ruteåpninger, og ikke SAS sine. Miami har vi hørt om i lang tid, uten en eneste passasjer har reist med SAS dit. Mens Norwegian allerede flyr til Ft. Lauderdale, og Orlando i Florida. Videre til San Francisco, Las Vegas, Boston, Los Angeles og Puerto Rico.

wpDiscuz