Nepal melder klar, nej siger Danmark

nepal jordskælvTURISME: Efter jordskælvet har al turisme til lille Nepal været lukket med manglende transport og tomme hoteller, men nu mener landets turistmyndigheder, at man er klar igen. Udenrigsministeriet er ikke enig.

Nepal kan ikke hurtigt nok komme i gang igen med at tage imod turister, som er fundamentalt vigtige for landets økonomi. I denne uge har regeringen meldt ud, at man igen er klar. Man åbner for adgang til monumenter og religiøse samlingspunkter i et land med et hav af forskellige religioner og 153 fridage om året.

Omkring de bevaringsværdige templer og unikke bygninger advarer UNESCO dog mod at give adgang for turister, men Nepals regering mener, at hvis man få beskyttelseshjelme på i betragtning af, at der fortsat er fare for sammenstyrtning, går det nok.

Regeringen er også klar til at sende en stab af geologer op mod Mt. Everest for at sikre bjergbestigere kan komme i gang igen.

Ved jordskælvene 25. april og efterskælv 12. maj omkom ca. 8.800. Udlandet er mere skeptisk trods sympati for Nepal. I går opdaterede Borgerservice i Udenrigsministeriet i Danmark og fastholder, at alle ikke nødvendige rejser til Nepal frarådes.