Nattens gerninger ved drømmesengen

Ejvind Olesen.

Ejvind Olesen.

WEEKENDKLUMME: Rigtig mange gør det, tyskerne gør det mest, men også mange danskere gør det. Selv om det er forbudt og generer de andre gæster. Ingen vil indrømme, at de har gjort det.

Af Ejvind Olesen

Jeg havde svært ved at sove i den varme buldermørke nat på mit Rhodos-hotel på tredje etage med balkon.  Slog ved fire tiden et slag ud på balkonen for at nyde lidt køligere luft og opdagede en livlig trafik nedenfor ved den oplyste swimmingpool. Hvorfor nu det? Stod der ikke på skilte, at benyttelse af poolen ikke var tilladt efter kl. 19.

Kunne det være poolvagten, der allerede var gået i gang med rensningen, eller var det mon sene nattegæster, som fik lyst til en dukkert i det oplyste vand fra nattens tændte lamper på området omkring det 100 meter lange bassin?

Snart skulle det vise sig, at det var nogle af hotellets gæster, som listede rundt med håndklæder, bøger, kondisko, solhatte og børnenes legetøj. Alt sammen for at beslaglægge solsenge- og stole. En meget aktiv familiefar reserverede med det samme fire liggestole til kone og børn, når de om fem timer stod op. Stille listede han ind igen. Op for at sove videre.

Havde jeg måske ikke lige set, at der såvel ved receptionen som ved poolen var opslag om, at det var forbudt at reservere solsenge, hvis man var væk i mere end en halv time.

”Vi er klar over problemet, men vi vil jo heller ikke gøre os upopulære hos vore gæster. Derfor er det en balancegang. Der er jo ikke plads til flere liggestole, og folk vil hele tiden reservere i solsiden.” svarer receptionschefen på mit spørgsmål.

Hvorfor tage det evigt gamle problem op nu, hvor feriesæsonen er ved at være forbi? Fordi Star Tour begyndte at sende advarsler på sms til sine gæster med oplysning om, at håndklæder og lignende vil blive fjernet i løbet af en halv time.

Det behøver man ikke at gøre på Rhodos nede på stranden ved mit hotel. Der samles de umage jernsenge i bundter om aftenen og linkes sammen med reb, selv om det om dagen næsten er en straf at skulle bruge dem. Og så koster det noget hver dag med lokalt opsyn. Et udmærket system i øvrigt.

Hotelejere og strandvagter rundt om ved Middelhavet lægger ikke skjul på, at tyske gæster er de værste til nattereservering. På krydstogtskibene har jeg oplevet, at amerikanerne er mindst lige så strenge. De holder sig ikke tilbage med at klage over ”pool police”, hvis deres genstande er inddraget, fordi de har været væk fra dækstolen i flere timer. Ve den, der generer en amerikansk familie. Ofte ender det med, at familien får en undskyldning fra rederiet. De skulle jo gerne komme igen næste år.

På et af de megastore krydstogtskibe med over 4.000 passagerer spurgte jeg engang den norske kaptajn, hvor mange stol-senge, der var om bord.

”Aner det ikke. Skal man som kaptajn også vide det?” spurgte han lunt.

Næste dag så jeg en fra mandskabet løbe rundt og tælle. Hen under aften var jeg på broen, og kaptajnen havde nyheder til mig.

”Der er 2.411 liggestole,” sagde han.” Men husk, at der også foregår meget andet på et krydstogtskib, selv om solen skinner.”

En smule selvjustits og hensyn til andre mennesker ville hjælpe. Meget kan løses på strandene ved at kræve betaling. Det kan næppe lade sig gøre ved hotellernes swimmingpools. Men en solferie kan altså godt nydes uden at ligge vandret i alle lyse timer. Hvad med lidt aktivitet?

Turisterne i Italien risikerer nu bøder, hvis de reserverer plads på stranden ved at efterlade solsenge og parasoller. Der kan vanke bøder op til 1.500 euro. Lad mig tilføje, at det sted i verden, hvor jeg har set den største kamp om alt for få liggestole var ved Gardasøen.

Hvad skal vi med de store problemer, så længe vi har nok af de små.

God weekend