Mange klager over lavprisselskabers ekstragebyrer

10

easyjet a319LUFTFART: Ekstra gebyrer får 60 pct. af flyvende med lavprisselskaber til at spørge, om lavpris er billigere end full service selskaber, viser ny undersøgelse. I Danmark er Norwegian det mest populære lavprisselskab.

Norwegian fik førstepladsen i en afstemning blandt passagerer, der rejste med lavprisflyselskaber fra danske lufthavne.

Målt på kundeservice og den samlede oplevelse af rejsen stemte 69 pct. af passagererne Norwegian ind på førstepladsen. Easyjet fik 25 pct. og Ryanair 12 pct. I undersøgelsen skulle passagererne kåre nr. 1, 2 og 3, derfor er summen over 100, oplyser online rejsebureauet Travellink.dk, der står bag undersøgelsen.

Travellink fik svar fra 1.151 danske rejsende som led i stor europæisk undersøgelse med 16.700 rejsende fra 10 lande.

På europæisk plan blev Easyjet kåret som bedste lavprisselskab målt på kundeservice og den samlede oplevelse af rejsen med 22 pct. af de europæiske passagerer. Ryanair blev nr. to med 18 pct., Norwegian nr. tre med 12 pct., spanske Vueling fik 8 pct. og på femtepladsen kom EuroWings med 4 procent af stemmerne.

Undersøgelsen, der blev gennemført i sommer, viste også, at ca. 60 procent af danskerne oplever, at lavprisselskaberne er blevet dyrere, og lavpris er lige så dyrt som full service flyselskaber.

”Mange oplever det som unfair med forskellige ekstra omkostninger på billetprisen, bl.a. hvis de ved check-in skal betale ekstra for bagagen, eller hvis de vil ændre en reserveret billet,” siger Torben Nygaard, Country Manager i Travellink og fortsætter: ”De er især utilfredse med, at lavprisselskaberne er ufleksible. Til selskabernes forsvar kan man sige, at passagererne kender eller bør kende vilkårene. Men det er altså det, som mange reagerer mod.”

47 pct. af Ryanairs kunder har oplevet, at der kom ekstra omkostninger. Hos Norwegian er det 34 pct. og omkring 20 pct. hos de fleste andre selskaber. Det er navnlig bagagen, som kunderne oplever koster ekstra.

Undersøgelsen peger på, at lavprisselskaberne bør blive bedre til at informere kunderne om de ekstra gebyrer.

Godt 15 procent svarer, at de ikke kendte noget til et gebyr, som de blev pålagt. Hos Vueling og Norwegian svarer ni procent, at de ikke kendte gebyret, mens 17 procent af Ryanairs passagerer ikke kendte det ekstra gebyr, de blev pålagt.

82 pct. af deltagerne i undersøgelsen har fløjet med Norwegian, 60 pct. med Easyjet, 50 pct. med Ryanair og 23 pct. har prøvet Vueling. I alt har deltagerne fløjet med 20 lavpris flyselskaber.

Undersøgelsen blandt Travellinks kunder er udført i juni. Der var i alt 16,743 rejsende fra Storbritannien, Spanien, Frankrig, Italien, Tyskland, Portugal, Sverige, Norge, Finland og Danmark. De rejsende blev bedt om at kåre de tre bedste lavpris flyselskaber i Europa målt på kundeservice og den samlede oplevelse af rejsen.

DEL ARTIKLEN
  •  
  •  
  •  

Skriv en kommentar

10 Comments on "Mange klager over lavprisselskabers ekstragebyrer"

Notify of
avatar
Mikael
Mikael
Folk VIL jo narres og hvor der er en efterspørgsel, findes udbydere. Enhver kan jo sige sig selv, at man ikke kan flyve til London for 59 kroner og at der derfor må komme penge i kassen et andet sted fra. Jeg så i foråret en sammenligning af prisen for at rejse til Las Vegas med hhv Norwegian og British Airways. Norwegian var langt billigere for selve sædet, men når man havde tilkøbt mad, baggage og sædevalg med, var BA adskillige hundrede kroner billigere. Så kan man diskutere direkte vs inddirekte, men summa summarum var, at det “billige” selskab kun… Read more »
Niels Andersen
Niels Andersen

Enig med ovenstående. Det er endnu ikke lykkedes mig at flyve med Norwegian, idet deres priser, alt
inclusive, aldrig har været billigst, når jeg har søgt.
Flyver dog af princip ikke med Wizz og Ryan air, idet jeg tror at de har de mindst erfarne og dårligeste piloter og stewardesser. Sådan er det i alle andre brancher. Behandler du dine ansatte dårligt, får du kun de ringeste medarbejdere. Næppe anderledes hos flyansatte.

Torben Vinther
Torben Vinther
Niels Andersen: Har rejst med Ryanair flere gange fra BLL og til London og det fungere nu ganske ok, så du kan roligt prøve 🙂 Har benytte BA her på det seneste og der er ikke meget forskel på billetpriserne når man tager det HELE med, men det er ofte det folk glemmer. I bund og grund er det fuldstændig ligegyldigt hvad billetten koster… hvad står der på linjen når kreditkortet skal frem, det er det rejsen koster. Gebyr eller ej… folk ved jo hvad det koster for man har nemlig “vinget af” at man har læst vilkår og betingelser… Read more »
Mikael
Mikael
Der er to væsentlige problemer med LCC’erne: De lever ligesom 80’ernes kuponhæftefirmaer af at sælge et produkt til en pris, som kunden som udgangpunkt tror er en anden. De skjuler helt bevidst væsentlige priselementer for kunderne og gemmer sig bag alenlange salgsbetingelser, som 9 ud af 10 kunder accepterer uden at have kigget på dem. Ikke ulovligt, men uanstændigt. De fifler med omkostningerne, både i form af lidt rigeligt smarte konstruktioner med piloter som selvstændige underleverandører og cabin crews, der indlejes fra særlige firmaer med en umanerligt ringe løn. Folk lukker øjnene for det her, men hvis luftens ansatte skal… Read more »
Insider
Insider

Man får hvad man (IKKE) betaler for… tragikomisk statistik…

PET
PET

En undersøgelse fortaget tidligere af anerkendt business blad at SAS var billigere end Borwegian i 7 ud 7 oversøiske ruter, ikke meget men når alt var betalt var de billigst. Oven i det glemmer mange nok at selskaber som BA, Lufthansa, SAS osv. (ikke lavpris selskaber). Ombooker til først mulige afgan på hinandens selskaber i de tilfælde det må være nødvendigt. Så der i ligger en skjult “rejseforsikring”. Lavprisselskaberne har kun sig selv at gøre godt med, hvilket man ser når passagerer er strandet i flere dage pga de selvfølgelig ikke har xtra fly hvis en afgang bliver aflyst.

Jonas
Jonas

Likevel er Norwegians fly fullere enn SAS. Da betaler man vel mer, fordi man synes Norwegian har et bedre produkt.

jens jensen
jens jensen
Fuldstændig enig med ovenstående, fra alle skribenter. Fakta-check. Lavprisselskaberne øger sine markedsandel, de tjener rigtig mange penge (på andres bekostning) men fakta er at de gør det godt for investorene. Uber er en kæmpe succes, et firma hvor ingen betaler skat og som vi alle godt ved, er en pirat taxa for de lever ikke op til de lovkrav som findes på området. Airbnb (hov den rammer jo dig og mig) det viser sig jo at 80% af alle udlejere lidt glemmer at oplyse hvad de tjener til Skat. For den tungnemme. Dele økonomi betyder at vi deler, ikke at… Read more »
The Old Viking
The Old Viking
Godt skrevet Jens Jensen!! Det er blevet en slags legalt sort arbejde (sådan i overført betydning). Officielt tager de fleste afstand fra det, men det er nu så rart alligevel hvis man kan spare lidt penge selv. (Bare det ikke rammer ens egen branche). Jeg er sikkert på at Norwegian har et godt produkt (når de altså ikke aflyser og lader kunderne stå og fryse). Men det er synd at deres success er båret frem på udnyttelse/omgåelse af EU- og skatteregler. De fører sig frem med norske, svenske og danske helte på halerne, men i virkeligheden burde de måske have… Read more »
Insider
Insider

Viking og Jens – spot on…

wpDiscuz