Mallorca er danskernes charterfavorit

1

mallorca ferie spiesTURISME: I sommersæsonen er Mallorca klart største rejsemål fra Danmark. Den spanske ø har flest charterfly fra Danmarks tre største lufthavne. Mallorca og Malta indfører denne sommer ny miljøafgift.

60 år efter at Simon Spies sendte de første 26 danskere med tog til Barcelona og videre med færge til Mallorca, er middelhavsøen fortsat danskernes foretrukne destination i sommersæsonen.

I 2013 besøgte 195.527 danskere Mallorca – i 2014 voksede det til 208.351, mens der sidste år var over 210.000 danske besøg.

”Denne sommer flyver Thomas Cook Airlines fra fem danske lufthavne og hver sjette Mallorca-gæst rejser med os,” siger Spies’ kommunikationschef, Torben Andersen.

Fra København har Thomas Cook Airlines Scandinavia den kommende sommersæson denne Top 5-liste: 1) Mallorca, 2) Antalya, 3) Rhodos, 4) Kreta, 5) Gran Canaria. Fra Billund: 1) Mallorca, 2) Kreta, 3) Cypern, 4) Rhodos, 5) Antalya. Fra Aalborg: 1) Mallorca, 2) Kreta, 3) Antalya, 4) Gran Canaria, 5) Bulgarien.

Myndighederne på Balearerne (bl.a. Mallorca og Ibiza,) genindfører 1. juli den miljøafgift, som kun holdt et år, da den blev præsenteret første gang i 2003.

”Hotellerne på øerne skal opkræve afgiften for alle gæster over 16 år. Beløbet er hver dag op til 2,20 euro pr. person – alt efter hotellets klassificering. Bor man på hotellet i over otte nætter, halveres afgiften. I snit er afgiften omkring 85 kr. pr. person for den første uge og 45 kr. for den anden uge,” siger Torben Andersen.

Ikke kun Mallorca forsøger i sommer at opkræve en miljøafgift. Fra 1. juni skal hotellerne på Malta opkræve op til 5 euro pr. nat pr. gæst over 18 år. Myndighederne forventer i denne sommer en indtægt på seks mio. euro – penge der skal forbedre Maltas turistprodukt.

DEL ARTIKLEN
  •  
  •  
  •  

Skriv en kommentar

1 Comment on "Mallorca er danskernes charterfavorit"

Notify of
avatar
John Stoltenberg
John Stoltenberg

Fejl i miljø afgiften for Mallorca: 4 og 5 stjernede hoteller 2€ pr. nat/person – 2 og 3 stjernede hoteller 1 € pr. nat/person

wpDiscuz