Madame Tussaud topper i London hos Spies-gæster

Fra Madame Tussauds i London, her skuespilleren Hugh Bonneville, i levende live til venstre, kendt fra den flotte TV-serie Downton Abbey.

Fra Madame Tussauds i London, her skuespilleren Hugh Bonneville, i levende live til venstre, kendt fra den flotte TV-serie Downton Abbey.

TURISME: I årets fem første måneder har 831.000 flypassagerer fløjet mellem København og London-lufthavnene. Mange var gæster hos Spies, der netop har udpeget rejsebureauets favoritrejsemål i London.

Spies, Danmarks største rejsearrangør, har de seneste to år øget salget af storbyferier til den engelske hovedstad med over 25 pct., men hvilke attraktioner, rejser danskerne efter? Det afslører udskrift fra Spies’ hjemmeside, hvor gæsterne kan booke billetter til Londons mange attraktioner.

”Klassikeren Madame Tussauds topper over de mest populære attraktioner. Og naturligvis tæller Top 10 en række af de populære musicals, London Eye og Harry Potter. Vores dialog med gæsterne viser tydeligt, at de, der i dag vælger en storbyferie, er gået fra ”hvilken storby vil vi besøge?” til ”hvad vil vi opleve på vores storyferie?”. Det handler meget om at kunne berette om spændende oplevelser, når man kommer hjem,” siger kommunikationschef Torben Andersen.

Spies’ Top 10 over danskernes foretrukne seværdigheder i London ser således ud: Madame Tussauds – London Start Kit: Hop on Hop off, London Eye, Madame Tussauds – Thriller Live, musical – Disney The Lion King, musical – Mamma Mia, musical – Phantom of the Opera, musical – London Eye – Billy Elliot, musical – Fodboldkampe (Chelsea og Tottenham) og Harry Potter – Warner Bros Studio Tour.