Lufthavne kæmper mod laptop-forbud

0

LUFTFART: USA vil måske forbyde større elektroniske apparater i flypassagerernes håndbagage på ruter fra Europa til USA pga. frygt for, at der kan placeres bomber i dem. Den beslutning kæmper Airports Council International Europe nu imod.

ACI Europe repræsenterer over 500 lufthavne i 45 europæiske lande. Lobbygruppen siger, at udvidelse af laptop mm-forbuddet vil have ”meget skadelige effekter.”

I går mødtes repræsentanter for USA’s og Europas luftfartsmyndigheder for at drøfte det mulige forbud.

Bliver forbuddet gennemført, skal laptops og andre større elektroniske apparater fremover placeres i flypassagerernes indcheckede bagage.

Tidligere i år kom der forbud mod større elektroniske apparater i håndbagagen på flyvninger til USA fra flere lufthavne i Mellemøsten og Nordafrika.

”Bliver forbuddet fra Europa til USA gennemført vil det ramme europæiske lufthavne hårdt,” siger ACI ifølge flere medier.

I snit er der hver uge op mod 3.700 flyvninger mellem Europa og USA fra 59 lufthavne i Europa. Flest kommer fra London Heathrow (med 761 ugentlige flyvninger), Paris Charles de Gaulle (353 flyvninger), Frankfurt (291), Amsterdam (242) og Dublin med i snit 179 ugentlige flyvninger.

DEL ARTIKLEN
  •  
  •  
  •  

Skriv en kommentar

Be the First to Comment!

Notify of
avatar
wpDiscuz