Lufthavn skal have ny ejer

london city airport 1LUFTFART: Københavns Lufthavns to største aktionærer er interesseret i at blive medejer af London City Airport, der er sat til salg for over 20 milliarder kr.

London City Airport ejes i dag primært af den amerikanske fond Global Infrastructure Partners, der for nylig meddelte, at man inden årets udgang ville sælge lufthavnen. Fra Danmark er der kun rute til lufthavnen med Sun-Air fra Billund Lufthavn.

Flere interesserede købere har meldt sig, skriver avisen The Telegraph. Blandt dem er Københavns Lufthavns to største aktionærer, australske Macquarie Group og canadiske Ontario Teachers’ Pension Plan.

Blandt de andre interesserede er det tyske forsikringsselskab Allianz (tidligere medejer af Scandlines, red) samt Borealis Infrastructure, der varetager investeringer for Canadas Ontario Municipal Employees Retirement Systems.

Buddet på at blive medejer af London City Airport fra Ontario Teachers’ Pension Plan kommer i samarbejde med en investeringsfond fra Kuwait samt Hermes Investment Management.

Credit Suisse, der rådgiver om salget af lufthavnen, har vurderet prisen til ca. tre milliarder dollars.