Lufthansa lukker rute til Norge

lufthansa Cityline CRJ900 fly lufthavnFLYSELSKABER: Fra vinterprogrammet indstiller Lufthansa betjeningen fra Frankfurt af Stavanger – men starter bl.a. ny forbindelse fra sin hovedlufthavn til Luxembourg. Stavanger har netop fået ny rute fra Aalborg.

Den 24. oktober har Lufthansa sidste flyvning mellem Frankfurt og Stavanger – ruten betjenes tre gange på hverdage med CRJ-900 fra Lufthansas datterselskab, CityLine.

Lufthansa CityLine havde sidste år 8,6 mio. passagerer, selskabets betjener 78 lufthavne i 25 europæiske lufthavne med op til 360 daglige fly.

Danske Sun-Air åbnede i øvrigt sidste måned ny rute til netop Stavanger fra Aalborg.

SAS meddelte forleden, at selskabet indstiller betjeningen fra København til Luxembourg fra starten af vinterprogrammet og at allerede bookede SAS-passagerer frem til næste sommer kan flyve til storhertugdømmet med Lufthansa.

Hidtil har Lufthansa kun betjent Luxembourg to gange om dagen fra sin næststørste lufthavn, München, men fra 25. oktober begynder Lufthansa også at flyve til Luxembourg fra sin største lufthavn, Frankfurt, med fire CRJ900 eller Embraer E190 på hverdage.