Lufthansa i krig med rejsebureauer

frankfurt-lufthavn-lufthansa-1024x683FLYSELSKABER: Lufthansas beslutning om fra 1. september at forlade samarbejdet med de globale reservationssystemer, GDS’erne, ”er total krig mod rejsebureauerne – udspillet kom uden Lufthansa-gruppen havde drøftet sit udspil med rejsebureauer og kunder,” siger direktør for Danmarks Rejsebureau Forening.

Direktøren for Danmarks Rejsebureau Forening, Lars Thykier, sagde i går til standby.dk:

”Danmarks Rejsebureau Forening er meget forundret over Lufthansa-gruppens udspil. Jeg er i år formand for ECTAA, den europæiske forening af rejsebureauforeninger. Vi prøver at få møde med Lufthansas øverste chef om dets beslutning.”

“Jeg tror ikke Lufthansa-gruppen har tænkt over, at ca. 70 pct. af dets billetter sælges via rejsebureauerne. Lufthansa har det seneste år haft mindst 10 strejker – hvordan skal rejsebureauerne hjælpe Lufthansa med ombookinger via Lufthansas egen hjemmeside.”

Og, fortsætter Lars Thykier, ”Lufthansas afgift på 16 euro er grebet ud af luften, så mange penge betaler Lufthansa ikke for bookinger via GDS’erne.”