Lille fyringsrunde trak flest læsere

Jet Time ATR-fly SASVOR EGEN VERDEN: Efter en uge med flere overraskelser i nyhedsstrømmen, var det alligevel Profil Rejsers fyring af fire medarbejdere og opkøb af et mindre jysk sportsrejsebureau, der trak de fleste læsere.

Når man i løbet af en uge har nyheden om, at Emirates chef siger op, fordi han har fået et tilbud, han ikke kan sige nej til, SAS aflægger et positivt regnskab, og det viser sig, at der udskiftes på topposten i et af Danmarks største flyselskaber, JetTime, så er det i hvert fald en redaktionel overraskelse, at Profil Rejser får suverænt de fleste kliks. I øvrigt en uge med over 100.000 sidevisninger på standby.dk.

På andenpladsen kom nyheden om, at Teddy Zebitz forlader Emirates for at gå til det omtalte job, han ikke kunne sige nej til, som nogle dage senere skulle vise sig at være stillingen som adm. direktør for JetTime – som afløser for Klaus Ren.

På tredjepladsen fulgte en klumme med titlen ”Hvem ringer klokkerne for” dagen før SAS-regnskabet og eventuelle konsolideringsmuligheder i luftfart.

Top 10 listen så således ud: 1 .Lille fyringsrunde, 2. Stort flyselskab skifter chef, 3. Hvem ringer bryllupsklokkerne for, 4. Endnu en julegave til SAS, 5. Pæn fremgang for SAS, 6. Lufthansa chef om store tab, 7. Visit Denmark skifter formand, 8. Gardiner blafrer på dansk (klumme), 9. Jet Time skifter direktør og 10. Norwegian øger samarbejde med rekrutteringsbureau.