Københavns Lufthavn giver Danmark milliardvækst

0
Thomas Woldbye, CPH.
Thomas Woldbye, CPH.

LUFTFART: De seneste 10 år har Københavns Lufthavn årligt fået ca. 10 nye ruter eller udvidelser på eksisterende. Lufthavnen ønsker stærk politisk støtte.

Københavns Lufthavn ser vækst i passagerer, flyruter og flysæder. Ny analyse fra Damvad Analytics viser, på vegne af Københavns Lufthavn, at væksten i lufthavnen fra 2005-2015 har øget Danmarks bruttonationalprodukt med ca. 31 milliarder kroner og skabt tusindvis nye jobs.

Hver eneste flyrute til og fra Københavns Lufthavn øger Danmarks tilgængelighed og skaber vækst og arbejdspladser i hele landet.

Fra 2005 til 2015 har Københavns Lufthavn fået 56 flere ruter. Sammen med øget trafik på de eksisterende, har de nye ruter styrket lufthavnens bidrag til Danmarks tilgængelighed med over 50 pct. målt på baggrund af den internationale luftfartsorganisation, IATAs, såkaldte connectivity-indeks. Det fremgår af ny analyse fra Damvad Analytics for Københavns Lufthavn.

“De mange nye ruter har givet danskerne og danske virksomheder direkte adgang til nye destinationer som Toronto, Los Angeles, Shanghai og Dubai,” siger Thomas Woldbye, adm. direktør i Københavns Lufthavn.

Sammen med øget trafik på eksisterende ruter, har de nye ruter øget Danmarks internationale samhandel og forbedret danske virksomheders mulighed for at tiltrække udenlandske investeringer, arbejdskraft og teknologi.

“Øget tilgængelighed har stor betydning for, at Danmark klarer sig godt i den internationale konkurrence. Her spiller vi som lufthavn en central rolle i at sikre vækst i Danmark. Vi har de seneste år tiltrukket mange nye flyselskaber og åbnet nye ruter. Det styrker ikke blot lufthavnen, men skaber vækst og arbejdspladser i hele Danmark”, siger Thomas Woldbye.

Han peger på behov for stærk politisk opbakning for til dansk luftfart: “Luftfartsbranchen i Danmark har brug for politisk opbakning, så vi kan fortsætte væksten. Der er brug for en aktiv politisk indsats, eksempelvis i EU. Her skal skabes bedre luftfartsaftaler, så det bliver lettere for flyselskaber at flyve også udenfor Europa. Derudover har vi brug for, at man fra politisk hold giver dansk luftfart de bedst mulige vilkår i den benhårde internationale konkurrence. Derfor er det glædeligt, at regeringen og et bredt flertal i Folketinget har sat sig for at få lavet den første egentlige luftfartsstrategi i Danmarkshistorien”, siger Thomas Woldbye.

Se hele analysen på: dit.cph.dk/samfundsbidrag

DEL ARTIKLEN
  •  
  •  
  •  

Skriv en kommentar

Be the First to Comment!

Notify of
avatar
wpDiscuz