København på topliste over kongresbyer

0

københavnMICE: Opgørelse fra stor engelsk kongres-arrangør har København blandt Europas 25 bedste kongresbyer. I år forventes 101.000 MICE-gæster at give hovedstaden omsætning for ca. 1,2 milliarder kr.

Den engelske virtuelle MICE (Meetings, Incentives, Conferences & Events/Exhibitions) arrangør Cvent.com har netop offentliggjort sin Top 25-liste for 2016 over Europas bedste møde-destinationer. København kommer ind som nr. 17 på listen, der toppes af London, Barcelona og Amsterdam.

Listen fra Cvent.com er baseret på bookinger gennem selskabets Cvent Supplier Network samt faktorer som destinationens hotelværelser, infrastruktur, antal af ”kvalificerede” mødesteder osv. Cvent Supplier Network udbyder ifølge egne oplysninger 230.000 hoteller og mødesteder – og op til 200 søgekriterier.

Ifølge Cvent havde sidste år bookinger på verdensplan for tæt på 10 milliarder dollars i 2.500 byer i 175 lande verden over.

Ud over London, Barcelona og Amsterdam omfatter den europæiske Top 10 Paris, Berlin, Rom, Frankfurt, Madrid, Bruxelles og Prag.

Med sin 17. plads på Top 25-listen i Europa kom København foran Budapest, Milano, Stockholm, Athen, Birmingham, Manchester, Düsseldorf og Hannover.

Cvent har registreret 78 hoteller i København med næsten 14.000 hotelværelser og en snitpris for en overnatning på lige under 1.500 kr.

Ifølge Wonderful Copenhagen vil over 100.000 MICE-turister i år komme til København. I snit bruger de hver 3.100 kr. pr. døgn på overnatning, mad, transport, shopping og fornøjelser. De 101.000 forventede kongresgæster i København vil i år give 400.000 overnatninger og omsætning på ca. 1,2 milliarder kr.

DEL ARTIKLEN
  •  
  •  
  •  

Skriv en kommentar

Be the First to Comment!

Notify of
avatar
wpDiscuz