København blandt Europas største vækstbyer

1

københavn cykling operahusTURISME: København er blandt de fem europæiske storbyer med størst fremgang for turismen, viser ny stor undersøgelse. Og kendt europæisk destination har Danmark som næststørste leverandør af rejsende.

Bangkok overhaler i år med tæt på 21,5 mio. udenlandske overnatninger London som verdens mest besøgte rejsedestination, forudser Mastercards netop udgivne Global Destinations Cities Index.

Indekset er ikke, understreger Mastercard, baseret på kreditkortselskabets transaktioner, men på en lang række tilgængelige data.

Den 64-sider lange undersøgelse dækker verdens 132 mest besøgte byer. Den forudser bl.a. hvor meget udenlandske besøgende bruger i de 132 byer og noterer, at turismen vokser hurtigere end verdens gennemsnitlige BNP, bruttonationalprodukt.

Ifølge forudsigelsen får London i år 19,8 mio. udenlandske overnatninger. Nr.tre på verdensplan er Paris fulgt af Dubai, New York, Singapore, Kuala Lumpur (Malaysias hovedstad), Istanbul, Tokyo og Seoul (Sydkoreas hovedstad) med lige over ti mio. udenlandske overnatninger i år, ifølge prognosen fra Mastercard, der har udgivet sin undersøgelse de seneste syv år.

I Europa vil de 10 mest besøgte byer i år være London, Paris, Istanbul, Barcelona, Amsterdam, Milano, Rom, Wien, Prag og Madrid.

London får i år tæt på 20 mio. internationale overnatninger – fire gange så mange som Madrid, nr. 10.

København er nr. fire på listen over de fem storbyer med størst vækst i Europa – en fremgang på 7,7 pct. De fem øvrige er Hamborg, Berlin, Istanbul og Lissabon.

København har dog mindst besøg af forretningsrejsende, kun fire pct., det betyder, at København har flest turister. Rumæniens hovedstad Bukarest har på 8. pladsen 60 pct. business-rejsende.

I København bruger de besøgende 16 pct. på overnatninger, 15,5 pct. på mad og drikke, 26 pct. på shopping, 21 pct. på transport, de sidste 20 pct. er øvrige. I alt spenderer de udenlandske turister i år for næsten en milliard dollars i København, forudser MasterCard.

I Amsterdam er København efter London næststørste feeder by, sidste år var der 234.000 danske ankomster til Amsterdam, hvor de brugte 154 mio. dollars.

Hele Mastercard-rapporten kan ses via dette link: http://mstr.cd/2cR4Sp8

DEL ARTIKLEN
  •  
  •  
  •  

Skriv en kommentar

1 Comment on "København blandt Europas største vækstbyer"

Notify of
avatar
Mikael
Mikael

Man skal fejre de små sejre, men samtidig er Københavns Kommune pga den politiske sammensætning på Rådhuset også den mindst erhvervsvenlige by hele kongeriget Danmark.

wpDiscuz