KLM’s piloter får hævet pensionsalder

0

KLM er største udenrigsselskab i Aalborg Lufthavn.

PILOTAFTALE: Efter at have forhandlet meget længe har KLM indgået en ny tre årig aftale med sine piloter, som betyder fire procent mere produktivitet og bedre konkurrencebetingelser.

I lighed med SAS har KLM gennem en ny aftale med sine piloter fået langt bedre muligheder for fleksibel drift og dermed bedre odds i konkurrencen.

”De nye aftaler betyder et markant skridt frem mod et mere trimmet og velforberedt flyselskab til at møde vore udfordringer,” siger adm. direktør Pieter Elbers.

Helt konkret har man vedtaget, at piloternes pensionsalder sættes op i flere omgange frem til 2019 fra nu 56 år til 58 år. Der er også indgået aftale om tre færre fridage på årsbasis på skæve helligdage. Samtidig er der en mere effektiv udnyttelse af antal flyvetimer ved omlægninger.

På tre ruter, Cape Town, Seoul og Kuala Lumpur, sættes antallet af piloter om bord ned fra fire til tre. Når antallet har været helt oppe på fire skyldes det særlig hviletid indregnet i forbindelse med de meget lange ruter.

Der er ikke nogen lønændringer, men der indarbejdes en pakke om bonus af årsresultatet, hvis man når bestemte mål.

DEL ARTIKLEN
  •  
  •  
  •  

Skriv en kommentar

Be the First to Comment!

Notify of
avatar
wpDiscuz