Klassens frække dreng i top

Aalborg Lufthavn set fra oven

Aalborg Lufthavn set fra oven

VOR EGEN VERDEN: Ugens mest læste historie blev beretning om Airnovia i Aalborg, hvis ledelse selv kaldte projektet et ønske om at være Klassens frække dreng. Det blev det.

Det skulle have været så godt, og Aalborg Lufthavn er altid med på en god ide. Her skulle et helt nyt flyselskab se dagens lys, nemlig Novia, som ganske vist ikke endnu havde nogle fly.

Senere skulle det vise sig, at der heller ikke var nogen passagerer, og hvert fald ikke til den lovede pris på 49 kr. Man havde glemt lufthavnsafgifterne. Senere brød hjemmesiden sammen, og i skrivende stund synes det lidt usikkert med Airnovias fremtid, men historien var suverænt nr. et på ugen top ti liste på standby.dk.

På andenpladsen fulgte klummen om, hvor SAS` planer om joint venture i stor stil med Singapore Airlines egentlig blev af. Hidtil er det kun blev til trafik mellem Singapore og Skandinavien. Nu går SIA så til en række Lufthansa-selskaber i et langt mere omfattende samarbejde.

Som nr. tre kom historien om Jesper Rungholm i DAT, som meddelte, at hvis der blev brug for det store MD 80-fly, hvor han har licens, var han parat til at flyve til Sharm el Sheikh. Men der var ingen blandt personalet, der faldt fra, efter at SAS havde aflyst døgnet forinden.

Top 10 listen så således ud: 1. Klassens frække dreng, 2. Hvor blev SAS af i det partnerskab (klumme) 3. Jeg var parat til selv at flyve, 4. Flyselskab(Aer Lingus) opgiver igen København, 5. Når danske flyselskaber vurderer risiko forskelligt (klumme), 6. Folketinget stopper malkeko, 7. Fornem pris til dansk travel manager, 8. Endnu en konkurs, 9. Øget sikkerhed ved charterflyvning og 10. Charterbureauer vil have eksklusivitet (klumme).