Klart formål med en udlicitering

7

jet-time-atr-fly-SASTORSDAGSKLUMME: Naturligvis udliciterer et stort netværksselskab som SAS for at få det hele billigere, hvad enten det drejer sig om et datterselskab som Cimber, eller Flybe og JetTime. Ellers var der ingen grund til at gøre det.

Af Ejvind Olesen

De kender opskriften i Lufthansa i Air France og hos mange flere. De har også ligesom SAS været udsat for benhårde fagforeningsangreb i anledning af, at en del af produktionen blev udliciteret. Fordi andre mindre selskaber kunne udføre produktionen langt billigere

Man kunne måske sammenligne det med, at fagforeningerne har svært ved at se de gode aftaler sive ud af bagdøren uden, at de var i stand til at gøre noget. Selvfølgelig en bitter pille at sluge. Det ville de for nogle år siden have blokeret til det yderste, men både i Lufthansa, Air France og SAS kunne de godt se en udvikling, som ikke var til at bremse. Og for SAS kunne det have ført til forlis.

Da SAS sidste år overflyttede 12 CRJ fly til Cimber, (og med dem147 kabineansatte) som datterselskab til at overtage regionalruterne, gik der helt koks i forløbet. Faktisk så meget, at SAS truede med afskedigelser af kabinepersonale, hvis de ikke mødte på arbejde. Bølgerne gik højt, og der gik alvorligt skår i ellers gode kollegiale forhold mellem ledere og ansatte.

I dag kan selv kabinepersonalet formentlig godt se, at det faktisk var en storm i et glas vand, for alle SAS-ansatte fik lovning på at komme tilbage til SAS og beholdt deres løn (måske dog nok med undtagelse af lidt fryns), men nu er de tilbage igen.

Hvad de derimod mistede, var et antal arbejdspladser på niveau med, hvad de var vant til – og det samme med fødelinjen, sådan at de unge sluses ind til lavere løn i Cimber. Helt identisk med, hvad der er sket i andre selskaber, også i USA.

SAS har efterhånden udliciteret en hel del ruter efter samme skabelon. Det gælder JetTime med en halv snes fly, og nu gælder det også Flybe, som uheldigvis ikke har styr på overenskomsterne efter, hvad man forstår. Derfor trækker det op til punktstrejker i næste uge.

Det forekommer unødvendigt. Naturligvis skal et selskab, som SAS udliciterer til, have overenskomst. En overenskomst, som Flybe selv må sørge for at få i orden, ellers kvalificerer de ikke til opgaven – men udlicitering kommer man ikke uden om.

DEL ARTIKLEN
  •  
  •  
  •  

Skriv en kommentar

7 Comments on "Klart formål med en udlicitering"

Notify of
avatar
HC Stigaard
HC Stigaard

Omvendt må konstatere, at de selskaber der flyver for SAS for en dårligere økonomi, det er alle de tre nævnte selskaber gode beviser for. Måske de sælger for billigt til SAS hvilket igen på den lange bane heller ikke er i SAS`s interesse. Går Jet Time og FlyBee konkurs (lad os bestemt håbe de rider stormen af) er der næppe flere der har lyst til at lave aftaler med SAS

Jakob
Jakob
Sikke da en omgang vrøvl… Hvor er dokumentationen for, at selskaberne får dårligere økonomi ved at flyve for SAS? JetTime var i problemer sidste år, men ifølge dem selv var det den ustabile situation i Ægypten og den deraf følgende mindre produktion samt deres ekspansion, der var årsag til problemerne. FlyBe har i flere omgange været presset, men det har da intet med deres aftale med SAS at gøre. Det kan vel aldrig være SAS’s skyld, hvis nogle eksterne leverandører har solgt deres vare for billigt. Det er jo en konsekvenserne af at sætte opgaver i licitation. Jeg vil håbe/forvente… Read more »
Insider
Insider

Dem jeg har talt med på flyene fortæller at det IKKE var en storm i et glas vand. Oplægget for både kabinepersonale og piloter var et forsøg på virksomhedsoverdragelse, dvs en fyreseddel – det var først efter voldsomme protester at der blev givet lovning på fortsat ansættelse i SAS.

Henrik Baumgarten

Hej Jacob,
Du læser mig helt forkert – jeg har intet skrevet om, at de selskaber man udliciterer til har gjort det for billigt for dem selv, jeg har blot noteret, at de gør det billigere end SAS – ellers var der ingen grund til at udlicitere.
Men da de, Cimber, JetTime og Flybe, må formodes generelt at have færre udgifter og lavere lønninger, kan de da sagtens tjene penge alligevel.

Med venlig hilsen

Ejvind Olesen

Jakob
Jakob

Hej Ejvind

Mit indlæg var ment som svar til HC Stigaards indlæg, hvor der bl.a. står at de pågældende 3 selskaber får en dårligere økonomi pga aftalerne med SAS.

Jeg tror du og jeg er helt på linje. Jeg er helt med på, hvad du mener, og jeg er helt enig i, at udlicitering er en vej, SAS er tvunget til at gå, når deres konkurrenter gør det samme..

Frederik
Frederik
Jeg vil nu også mene udlægningen af den overenskomststridige strejke sidste år som en storm i et glas vand er lodret forkert – eller mest af alt er den vel et udslag af at dette medie er pro SAS. Havde kabinepersonalet ikke sat hælen i havde den virksomhedsoverdragelse SAS forsøgte sig med haft helt andre konsekvenser. Jeg tænker faktisk ind i mellem om nærværende skribenter taler med representanter for CAU og kabinepersonalet generelt? Det virker ofte som om at I tager et åbenlyst SAS parti i de uenigheder der skrives om. Når man f.eks. skriver en klumme som denne er… Read more »
SE210
SE210

Hej Ejvind. Lad os se om et par år, om outsourcing er den eneste vej frem. Hvis man ønsker at følge det spor, skal man i hvert fald have rig tilgang af primært piloter. Iøvrigt er lønningerne for nyansatte piloter i Cimber ikke dårligere end i SAS (heller ikke over en 10 års periode); altså er de økonomiske argumenter tynde.

wpDiscuz