Klar med nye service ambassadører

1

service ambassadørerTURISME: 28. oktober er First Hotel Kong Frederik ved Rådhuspladsen i København igen ramme om helpahead.dk’s præsentation af sit 11. hold service-ambassadører. Siden starten med service ambassadørerne har 70 pct. af de 300 fået ansættelse i servicebranchen – ud over hoteller f.eks. også Det kongelige Teater og DSB.

”Helpahead.dk er igen 28. oktober aktuel med 11. workshop for vores Service Ambassadører og programmet synes ingen grænser at kende. Vi har et spændende talerpanel,” siger Henning Kaae Glarvig, direktør for helpahead.dk til standby.dk og tilføjer: helpahead.dk sluttede forleden sit 11. kursus på seks uger, nu kører kursus nr. 12. Hvert kursus har op mod 20 deltagere. Deltagerne omfatter ikke kun arbejdsløse akademikere, hovedparten kommer fra alle mulige andre sektorer.”

Ved sammenkomsten 28. oktober deltager hold 11 og 12. Her er indlæg fra ny Service Certificering i 2016 ved Niels Madelung fra Dansk Standard, oplevelsesøkonomi i Tivoli fra Charlotte Kling Petersen og digitale drikkepenge ved Christian Brauner, grundlægger af ServiceLovers.

Læs mere på hjemmesiden: helpahead.dk

DEL ARTIKLEN
  •  
  •  
  •  

Skriv en kommentar

1 Comment on "Klar med nye service ambassadører"

Notify of
avatar
Mikael
Mikael

Jeg beklager at være en sur, gammel mand, men hver gang jeg ser virksomheder og organisationer fejlstave noget, de gerne vil markedsføre, bliver jeg meget, meget træt. Det er simpelthen sjusk og slendrian.

Vi tager den lige én gang til: Sammensatte navneord skrives i ét: Gade+lampe=gadelampe, service+ambassadør=serviceambassadør

Det er ikke så svært. Kan ordet flertalsbøjes, skrives det i et.

wpDiscuz