Kina satser på højhastighedstog

kina-tog-maglev_train_TEKNOLOGI: Kina arbejder på at producere højhastighedstog, der skal kunne opnå hastighed på 600 kilometer i timen.

Kina vil mindske rejsetiden for togpassagerer. Ifølge hjemmesiden The Verge gør Kina sig nu klar til at lancere højhastighedstog med op mod 600 kilometer i timen. Producenten, CRRC, er nu i gang med at producere spor til de nye tog.

Kina har investeret massivt i højhastighedstog, og har angiveligt verdens suverænt største netværk af højhastighedstog. I dag er over 100 kinesiske byer forbundet via ca. 10.000 kilometer højhastigheds-jernbane.

I 2010 meddelte Kinas jernbaneministerium, at et af passagertogene havde sat ny hastighedsrekord med 486 km i timen. Den rekord forsøger Kina nu at slå med det nye tog.