Kendt rejsebureau skifter direktør

0
C&C Travel, Luca Harrasser Burmeister
Luca Harrasser Burmeister.

REJSEBUREAUER: C&Cs Travels stifter og direktør, Enrico Harrasser, gik på pension 1. august. Hans søn, Luca Harrasser Burmeister overtog ledelsen. Generationsskiftet fejres i Aarhus 4. august og 7. august i København.

C&C Travel åbnede i 1989 med Coco Beach i Filippinerne som eneste destination. Enrico Harrasser blev på en forretningsrejse forelsket i stranden med høje palmetræer og koralrev. Han købte stranden, byggede et resort og grundlagde rejsebureauet C&C Travel. Coco Beach er stadig rejsebureauets største trækplaster, men i dag tilbyder C&C Travel skræddersyede rejser til størstedelen af verden.

Den afgående direktør sammenfattede sin tilgang til rejsebranchen i sit rejsebureaus motto: ’Rejser med et menneskeligt ansigt’. Netop den menneskelige vinkel har været kendetegnende for C&C Travels rejser. Både Enrico og hans søn Luca prioriterer højt, at C&C Travels rejser er skræddersyede efter den enkelte rejsendes ønsker, er originale i indhold og kommer alle involverede, både herhjemme og på destinationerne, til gode.

Enricos søn, Luca Harrasser Burmeister, indtrådte som medejer af C&C Travel i 2012. Han er uddannet jurist og har tidligere arbejdet i Filippinerne. Luca indtrådte 1. august som adm. direktør for C&C Travel. Den daglige ledelse vil fremover blive varetaget af Luca og salgsdirektør og bureauchef, Dorte Juul Mydtskov.

”Jeg er stolt over at overtage et firma med et så stærkt produkt og engagerede medarbejdere, vi vil sammen forsætte med at give ærlig service og lave originale rejser – og vi vil udvikle butikken samt bevare det menneskelige ansigt i fremtiden” siger Luca Harrasser Burmeister.

C&C Travel ApS er samtidig omdannet til C&C Travel A/S og har fået en bestyrelse bestående af Enrico Harrasser (bestyrelsesformand), Luca Harrasser Burmeister, Susanne Naundrup, Dorte Mydtskov og Marco Harrasser Burmeister.

Generationsskiftet fejres på C&C Travels kontorer i Aarhus den 4/8 og i København fredag den 7/8. i København i tidsrummet 12-14 og i Aarhus i tidsrummet 14-19.

 

DEL ARTIKLEN
  •  
  •  
  •  

Skriv en kommentar

Be the First to Comment!

Notify of
avatar
wpDiscuz