Jordomsejling i 125 døgn starter i København

0
Jesper Boas Smith på dækket i Queen Victoria, som starter jordomsejling fra København.
Jesper Boas Smith på dækket i Queen Victoria, som starter jordomsejling fra København.

CRUISE: Det er yderst sjældent, at et krydstogtskib kommer til København i januar, og det er endnu aldrig sket, at en verdensomspændende tur starter i København – men 6. januar næste år bliver anderledes.

Queen Victoria fra Cunard Line har valgt at starte en jordomsejling over 125 døgn i København den 6. januar næste år. Pris for hele herligheden 142.700 kr., eller en typisk krydstogtpris 1.142 kr. pr. døgn inklusive måltider, underholdning og ophold i dobbeltkahyt.

”Flere andre rederier vælger i stigende grad at have en jordomsejling på programmet, men her er tale om den ægte vare med verdens mest berømte rederi,” siger direktør Jesper Boas Smith fra Bella Vista, der er generalagent for Cunard Cruise Line i Danmark. Rederiet fylder netop i år 175 år.

Turen går bl.a. til New York til Caribien med Barbados, til Rio i Brasilien, til Påskeøen, New Zealand, Kina Vietnam og Dubai og slutter i Southampton – man kommer altså ikke helt hjem til døren i København, men med fly fra London klares det hurtigt og let. Og i mellemtiden er det blevet forår 10. maj 2016

”Alle Cunards 2016 jordomsejlinger starter 10. januar fra Southampton, og man må gerne hoppe over på Queen Mary 2 eller Queen Elisabeth og fortsætte med et af disse skibe. – Queen Victoria sejler fra København via Hamburg til Southampton,” tilføjer Jesper Boas Smith.

Skulle man ikke lige have 125 dage til rådighed, kan man også vælge at stå af undervejs. Men væk fra den mørke og måske kedelige danske vinter, kommer man i alle tilfælde.

Jordomsejlingen kan købes i flere kendte danske rejsebureauer, mens hovedbase for salget er Profil Rejser, Escape Travel og Bella Vista i København.

DEL ARTIKLEN
  •  
  •  
  •  

Skriv en kommentar

Be the First to Comment!

Notify of
avatar
wpDiscuz