’Jeg ved ikke noget om Danmark, jeg er vokset op på St. Croix’

WEEKENDKLUMME: Mens unge forskere og venstreorienterede politikere kappes om at fordømme, at vi ikke i dag, da vi for 100 år siden afhændede De vestindiske Øer, siger undskyld for slavetiden, kan vi andre koncentrere os om den virkelige verden og turismen i dag. Og om vi skal undskylde, at vi solgte til USA.

Af Ejvind Olesen      

Vi kom med krydstogtskibet Song of America en tidlig morgen til St. Thomas i Caribien i 1986 efter en tur syd om Cuba på grund af en novemberorkan. Et par af de øvrige krydstogtskibe med samme mål havde valgt at trods orkanen og fastholde ruten. Det skulle de ikke have gjort. Nogle af passagererne havde brækket et ben eller en arm, andre nogle ribben, og fælles for dem var, at de ville hjem med det samme.

Vejret var pragtfuldt, da vi sejlede ind i den smukke bugt denne morgen. Oppe i bjergene,(500 meter) vajede Dannebrog. Det gjorde den ikke for at minde os om vores egen fortid, men fordi det var den danske generalkonsuls bolig. Han var samtidig adm. direktør for ØK, som ejede det store kajanlæg, hvor de mange krydstogtskibe lægger til.

Fotografen og jeg var ramt af vores professionelle nysgerrighed, da det nu var første gang, vi var på de gamle danske øer. Vi tænkte ikke på slaver. Vi var bare lidt stolte af at være på gammel, dansk jord.

Under indsejlingen havde vi siddet sammen med nogle amerikanere og fortalt dem om tilhørsforholdet. Det havde de aldrig hørt om. ’Oh really?’ sagde de igen og igen med beundring i stemmen og glemte helt at høre om, at Columbus fandt St. Thomas, St., Croix og St. Jan sammen med andre Jomfruøer i 1493.

Da vi kom i land, tog vi straks den obligatoriske tur ned ad Dronningens Gade (Main Street). Det svarer til Strøget i miniformat, dog uden udråbere. Gik ind i en modeforretning og fandt en smart og moderne 20-årig ekspeditrice, som talte udmærket engelsk.

”Ved du hvilken gade, du er på?”.

”Ja da, ”Main Street”, svarede hun kvikt.

”Der er også et andet navn på træskiltet. Dronningens Gade. Ved du hvad det er for et sprog og hvorfor?”

Hun forsøgte sig famlende med en udtale. ”Dutch (hollandsk). Ved ikke hvorfor.”

”Nej, dansk, fra Danmark. Har du ikke lært historie om jeres egen fortid? Danmark har jo ejet øerne i næsten 250 år”.

”Jeg ved ikke noget om Danmark, jeg er født og opvokset på St. Croix!!”

Så kom vi ned på jorden igen og fortsatte vort studie af gamle danske gadenavne. Den næste, vi spurgte, var en ung mand foran en af forretningerne. Han så fuldstændig uforstående på os, selv om han stod lige op og ned ad skiltet med Vimmelskaftet.

”Aner ikke hvad det betyder. Jeg er fra Australien og hyret her nogle dage for at få folk ind i butikken.”

Vi forsøgte endnu et par gange med samme resultat, indtil vi mødte en ældre, dårligt klædt mand med langt skæg. Han lignede en hjemløs.

”Jo, det er danske gadenavne fra København. Dengang danskerne ejede St. Thomas. Da ville jeg gerne have levet. Så tror jeg ikke, jeg havde været så fattig, som jeg er nu. Jeg har hørt et foredrag om danske plejehjem.”

Det er godt 30 år siden, og ni gange har jeg senere besøgt øerne, et par gange dem alle tre. Bortset fra, at det amerikanske flag nu vajer op ad skåninger mod bjergets top. Guvernøren har overtaget den danske residens. ØK gav op og solgte bl.a. kajanlægget til de lokale (indtægterne går i dag til en fagforening og et skoleudvalg) for 430 mio. dollars.

Da jeg kom første gang fik ØK en dollar for hver krydstogtgæst. Det blev til store beløb. Og nu er der dobbelt så mange og større skibe. Men ØK kiksede der, som med så meget andet.

Jeg har kørt meget i taxaer og åbne vogne rundt på især St. Thomas. Til den mageløse Magens Bay med puddersand. Jeg har aset i 40 graders varme ud for at se på kirkegårde. Først den store jødiske, senere den gamle og forsømte danske med de kendte navne.

Som en god regel har jeg spurgt chaufførerne om, ”Hvad der står i avisen i dag. Hvad optager jer i øjeblikket.”

Stemingen har i reglen været pro fortiden fra forskellige taxachauffører, som gerne svarer. Især når de hører, man er journalist:

”I har et organiseret arbejdsmarked. I har et godt uddannelsessystem, som vi den dag i dag har lært meget af. I har respekt for det enkelte menneske og hjælper de svage. Meget bedre end i USA. Slaveriet? Nej, det tænker vi ærlig talt ikke på. Vi er optaget af at have det bedre end på de omkringliggende øer, britiske og franske.

De kommer ofte herover for at få bedre levestandard og for at få arbejde. Det er ret belastende. Vi vil gerne beholde vores fordele, som forhenværende danske. Vi har en enkelt gang skullet stemme om at blive en ny stat i USA sammen med Puerto Rico. Der stemte jeg nej tak, som flertallet.”

Orkanerne har gennem tiderne været en alvorlig trussel mod både livet og bygningerne på øerne. Jeg fløj hen over St. Thomas i 1996 lige efter orkanen Marilyn havde huseret og ødelagt store områder, blæst huse omkuld og flået tag ned. Det lignende fra vort fly en kæmpe swimmingpool, da den amerikanske hjælp havde dækket til med blå presenninger.

Der var dog nogle, som var glade, nemlig de sjældne og smukke fisk i akvariet, en virkelig turistattraktion. De slap stort set alle ude i friheden i det caribiske hav. Akvariet blev totalt ødelagt, og det har taget år at få det genskabt, ikke mindst på grund af økonomien.

I dag markerer vi så salget bl.a. med statsminister Lars Løkke Rasmussen og skoleskibet Danmark som deltagere. Det seneste par uger har debatten kørt livligt, om vi skulle sige undskyld for slaveriet i vor tid som kolonimagt.

Det vil regeringen ikke, mens venstrefløjen i Folketinget gerne vil. Og mange studerende og forskere er af samme mening. Mon de også vil sige undskyld til Irland for vores hærgen som vikinger? Eller for Det stockholmske Blodbad?

I 1916, da der i Danmark var folkeafstemning, om vi skulle sælge, var valgdeltagelsen lav. Kun 37 procent. 287.000 stemte for et salg, mens 158.000 – hovedsageligt i Hellerup, Gentofte og på Østerbro – ville beholde øerne som en del af Danmark

Det er mere relevant at spørge, om vi skal sige undskyld for, at vi solgte øerne til USA, men det ønsker de færreste af indbyggerne tilsyneladende i dag. De er amerikanske statsborgere, og de har egen lovgivende forsamling og er repræsenteret i Repræsentanternes Hus. Og er, tror jeg, godt tilfredse. De betaler ikke federal skat. Var de blevet en del af stat nr. 51 skulle de have betalt 20-23 procent i skat.

Danskerne har fået direkte fly med Norwegian, vi har direkte charterfly med Bravo Tours og Albatros Travel. Rejsebureauernes programmer bugner i øvrigt med tilbud til det gamle danske land. Til uhørt lave priser. Her kan nævnes, ud over de to, Gislev Rejser, Profil, Benns Rejser og Stjernegaard med flere.

57 procent af øernes selvskabte indtægter kommer fra de over to mio. årlige turister. 75 procent er krydstogtturister, som kommer om morgenen og rejser igen om aftenen – og bruger mange penge til køb af guld, sølv, ure og elektronik. Og tusindvis af T-shirts. Over 80 procent er fra USA og køber taxfree spiritus i store kasser, selv om det næsten ikke er billigere end hjemme i USA, men det er taxfree varer. Der er ingen skatter og afgifter.

Min sjæl hvad vil du mere?

God weekend.