Igen Forum-rejsemesse i København

1

Forum_CopenhagenTURISME: 23.-24. januar næste år afvikles Ferie i Forum for anden gang. Forum er del af Bella Centers BC Hospitality Group – i år rykkede BCHG sit nye bud på en rejsemesse til Forum. Mens feriemessen i Bella Center havde 40.000 besøgende, kom der ”kun” 7.400 til premieren i Forum. Men de to tal kan ikke sammenlignes, siger Bella Center.

Med udstilleropbakning og fokus på udlandsrejser og den aktive ferieoplevelse står Københavns rejsemesse, Ferie i Forum, for anden gang klar i Forum Copenhagen i 2016 fra 23-24. januar. Bella Center Copenhagens feriemesse var i januar i år rykket til Forum. Den tiltrak 7.400 besøgende, men var et helt andet koncept, kun med fokus på udlandsrejser. Derfor var der også færre besøgende end den store, brede feriemesse i Bella Center.

”Det er gået rigtig godt. Det har været en seriøs messe,” sagde Messe Udviklingsdirektør Malina Lebrecht Hye fra BC Hospitality Group, der også ejer Forum, om weekendens ferie-forum i januar i år til standby.dk

Mens den sidste store feriemesse i Bella Center i 2014 tiltrak ca. 40.000 besøgende over tre dage, var der ”kun” 7.407 i Forum.

”Men de to tal kan ikke sammenlignes. Feriemessen i Bella Center havde også segmenter som camping, golf, dykning osv. Disse tiltrak besøgende fra deres områder,” sagde Malina Lebrecht Hye.

Efter en vellykket premiere i 2015 har arrangørerne bag Ferie i Forum – InterTravel, Billetkontoret, Gouda og Forum Copenhagen – igen sat kursen for det københavnske rejsemessekoncept.

Flere udstillere udtrykker tilfredshed med deres deltagelse i Forum i januar i år og har høje forventninger til næste års messe. Per Storm fra Risskov Travel Partner understreger vigtigheden i det personlige møde, når det kommer til kvalitetsrejser i udlandet.

”Vi elsker at være på messer, hvor man får fingeren på ”rejsepulsen” på en anden måde, når man er ude at tale med folk og hører, hvad de godt kunne tænke sig at opleve. Og det er også rart at vise Risskov Travel Partners mange rejser, uanset om man er til kør-selv-ferie, rundrejser med rejseleder eller skræddersyede rejser på egen hånd.”

Fra Atlantis Rejser siger Charlotte Nielsen: ”Atlantis Rejser var meget tilfreds med dette års deltagelse på Ferie i Forum, og derfor har vi valgt at deltage igen i 2016. Det er en god mulighed for at hilse på vores kunder ansigt til ansigt.”

Ferie i Forum 2016 vil byde på kulinariske oplevelser, konkurrencer, musik, en aktivitetszone samt rejseforedrag med bl.a. Christine Feldthaus.

DEL ARTIKLEN
  •  
  •  
  •  

Skriv en kommentar

1 Comment on "Igen Forum-rejsemesse i København"

Notify of
avatar
Mads Hoffmann
Mads Hoffmann

Var personligt selv forbi http://www.eurostudy.dk og deres bod i bella ! og nu er det besluttet at tage tre uger på sprogrejse til Argentina i sommeren – wuuhuu

Fantastisk arrangement, som kan være med til at give nogle gode ideer – hvis man er i tvivl om hvad man skal. På samme tid er der også gode tilbud, så opfordringen lyder herfra, at hvis man skal sørge inspiration til næste ferie – så tag for guds skyld afsted til Bella eller Forum 🙂

wpDiscuz