Hotelkæde får sælger i Jylland

0
Martin Faurholt er ny sælger i Aarhus for hotelkæden Arp-Hansen.
Martin Faurholt er ny sælger i Aarhus for hotelkæden Arp-Hansen.

HOTELLER: Københavns største hotelkæde får om et år sit første hotel i Aarhus og har derfor ansat en sælger i Aarhus, hentet hos et stort erhvervsrejsebureau. Kæden har også gjort en ansat til salgskonsulent.

Martin Faurholt er ny Key Account Manager hos Københavns største hotelkæde, Arp-Hansen Hotel Group.

Han får med base i Aarhus ansvar for en del af hotelkædens jyske kunder på vegne af de 11 hoteller i København og det kommende i Aarhus.

Martin Faurholt kommer fra stilling som Account Manager hos erhvervsrejsebureauet BCD Travel i Aarhus. I starten af næste år åbner Arp-Hansen sit første hotel i Aarhus, et 2-stjernet Wakeup-hotel med 312 værelser.

Arp-Hansen har foreløbig 3.700 værelser og over 20 pct. af hotelkapaciteten i København. Det næste projekt i København er åbningen i sommeren 2017 af kædens første hostel med 280 værelser med bad og toilet og ca. 1.000 senge i Nyropsgade ved Vesterport Station.

”Hostel-segmentet er ikke bare for unge, men gæster i alle kategorier. Hostels er et spændende marked, også pga. af de mange lavprisruter, der i denne tid åbnes til Københavns Lufthavn med f.eks. Ryanair. En del af mange af disse rejsendes oplevelser er at møde andre”, sagde Arp-Hansens koncernchef, Dorte Krak, sidste efterår til standby.dk

I øvrigt har Arp-Hansen Hotel Group forfremmet Jonas Peng Jakobsen fra salgssupport til salgskonsulent. Han har været i hotelkæden siden 2007, først i konferenceafdelingen på Copenhagen Island og efterfølgende som salgssupport på hovedkontoret.

I sit nye job skal Jonas Peng Jakobsen tage sig af Corporate, Leisure og MICE-kunder.

DEL ARTIKLEN
  •  
  •  
  •  

Skriv en kommentar

Be the First to Comment!

Notify of
avatar
wpDiscuz