Horesta havde valgmøde

valgmødeTURISME: Horesta satte tidligere på ugen turismen på dagsordenen i valgkampen, da et politikerpanel var inviteret til debatmøde i København om turisme, vækst og beskæftigelse med Horestas medlemmer.

Omdrejningspunktet for mødet var, at turisterhvervet er et væksterhverv med betydning for dansk samfundsøkonomi og bidrager med mange arbejdspladser.

Derfor er det afgørende, at politikerne fremadrettet adresserer de udfordringer, dansk turisme står over for i den internationale konkurrence om turisternes gunst.

Det fik Horestas medlemmer lejlighed til at gøre en række folketingskandidater opmærksom på under debatten.

Horestas valgmøde var på Comwell Conference Center Copenhagen i Bella Center. De deltagende politikere var Simon Emil Ammitzbøll (Liberal Alliance), Søren Pind (Venstre), Ida Auken (Radikale Venstre), Peter Hummelgaard Thomsen (Socialdemokraterne) og Rosa Lund fra Enhedslisten.

På Horestas hjemmeside er der video om valgmødet.