Hollandsk rute til København bliver helårlig

0

transavia fly passagerer lufthavnFLYSELSKABER: Transavias rute mellem Eindhoven og Københavns Lufthavn bliver fra dette års vinterfartplan helårlig og antallet af flyvninger øges til otte om ugen. Transavia er sammen med Easyjet og Ryanair eneste kunder i Københavns Lufthavns lavpristerminal, CPH Go.

Fra 2. november i år vil Transavia efter planen have otte ugentlige Boeing 737-700 med plads til 149 passagerer i ren økonomiklasse mellem Eindhoven og København. Det skriver CPHTraveller.dk

Fra dette års vinterfartplan vil Transavia undtagen lørdag flyve ruten alle ugens dage. Til gengæld bliver der to flyvninger onsdag og torsdag.

KLM-ejede Transavia åbnede mellem Eindhoven og København i marts 2013 med fire fly om ugen på en ren sommerrute.

I det nuværende sommerprogram beflyver Transavia ruten dagligt alle ugens syv dage.

DEL ARTIKLEN
  •  
  •  
  •  

Skriv en kommentar

Be the First to Comment!

Notify of
avatar
wpDiscuz