Hærværk for millioner mod DFDS-færger

2

SeaFrance Rodin færgeCRUISE: Strejkende franske søfolk har angiveligt lavet hærværk for mindst 15 mio. kr. på den ene af de to MyFerryLink færger, Rodin, de har haft besat i franske Calais i over to måneder. Der er også lavet hærværk og stjålet fra det andet af de to skibe, DFDS har købt af Eurotunnel.

”Nogen har systematisk skåret i hvert sæde, bænk og lænestol i caféer og barer i færgernes offentlige områder. Det samlede beløb for skaderne vil koste over 15 mio. kr.,” siger en talsmand fra Eurotunnel.

Eksperter, der sidste uge inspicerede de to tidligere MyFerryLink-skibe, inden overdragelse fra Eurotunnel til DFDS, oplyser til avisen The Telegraph, at færgernes barer er tømt, kasseapparater smadret, mens fjernsyn, køleskabe og lydudstyr er fjernet.

DFDS har købt de to færger af Eurotunnel. Færgerne skulle være overdraget 1. juli, men da de franske fagforeningsmedlemmer besatte dem sidst i juni, har det ikke kunnet lade sig gøre. DFDS vil indsætte Rodin og Berlioz på Dover – Calais overfarten.

Med hjælp fra Frankrigs transportminister lykkedes det sidste uge efter langt tilløb danske DFDS at overtage det konkursramte franske rederi SCOP-SeaFrance fra Eurotunnel, der står for togdriften gennem tunnelen mellem Storbritannien og Frankrig.

En aftale mellem medarbejderrepræsentanter for SCOP-SeaFrance, Eurotunnel og DFDS om frigivelsen af færgerne Rodin og Berlioz blev indgået med hjælp af Frankrigs transportminister, oplyser DFDS.

Aftalen forpligtiger bl.a. DFDS til at ansætte 202 tidligere ansatte i SCOP-Seafrance’s franske organisation.

DEL ARTIKLEN
  •  
  •  
  •  

Skriv en kommentar

2 Comments on "Hærværk for millioner mod DFDS-færger"

Notify of
avatar
Frederik
Frederik

Og så tror jeg alle de der mener de danske fagforeninger er besværligt og idiotiske stikker piben ind 🙂

peter g
peter g

det er ikke en fagforening, det er er en samling “hooligans”!!!!

wpDiscuz