Germanwings-efterladte kritiserer Lufthansa

0
Carsten Spohr.
Carsten Spohr.

FLYSELSKABER: Flere familiemedlemmer til passagerer, der omkom ved Germanwings havari i marts, klager til Lufthansas koncernchef over, at de kun er tilbudt 25.000 euro i kompensation pr. omkomne. De 25.000 euro er, skriver klagerne, er hvad koncernchef Carsten Spohr tjener om ugen! Lufthansa ejer Germanwings.

I brevet til Karsten Spohr skriver de pårørende, at de er skuffede over Lufthansas adfærd, ”efter at én af koncernens piloter har dræbt vores børn.” Brevet er skrevet af 32 pårørende til 18 af de omkomne Germanwings-passagerer, skriver BT.

”De 25.000 euro pr. omkomne passager er det er samme beløb, De personligt får i løn hver uge af Lufthansa,” står der i brevet til Carsten Spohr. De 32 pårørende er forældre og ægtefæller til de 16 tyske gymnasieelever og deres to lærere på Germanwings Flight 0525.

Den 24. marts i år låste styrmanden, Andreas Lubitz, kaptajnen ude af cockpittet og styrede herefter Airbus 320-flyet ind i de franske alper. Flyet var på vej fra Barcelona til Düsseldorf.

Efterfølgende har efterforskere af havariet afklaret, at Andreas Lubitz skjulte en depression for Germanwings.

DEL ARTIKLEN
  •  
  •  
  •  

Skriv en kommentar

Be the First to Comment!

Notify of
avatar
wpDiscuz