Franske flyveledere i to dages strejke

0

flyvelederLUFTFART: I dag og i morgen strejker de franske flyveledere atter. Flyselskaberne har fået besked på at skære 40 pct. af deres flyvninger til og fra Frankrig – samt i nogle tilfælde også over fransk luftrum. Air France forventer at gennemføre alle sine langruteflyvninger under strejken. Flere mulige strejker.

Strejken kommer fra medlemmerne af SNCTA, Frankrigs største fagforening for flyveledere. SNCTA har varslet i alt ni strejkedage fra i dag og frem til 2. maj, startende med den første fra i dag på 48 timer.

Aflyste flyvninger vil primært være på fransk indenrigs og indenfor Europa. Men strejken kan også berøre flyvninger, der blot skal passere fransk luftrum for f.eks. at komme fra København til Spanien.

Fransk luftrum regnes for Europas travleste med i snit 8.000 flyvninger om dagen. Air France har som konsekvens af myndighedspåbuddet aflyst de ønskede 40 pct. af sine flyvninger i dag. Strejken rammer også Air Frances datterselskaber som f.eks. HOP! – omvendt forventer Air France at gennemføre så godt som alle sine langruteflyvninger.

På sin hjemmeside skrev Air France i aftes, at selskabet også forventer at gennemføre 60 pct. af sine europæiske flyvninger til og fra Paris de Gaulle-lufthavnen, 30 pct. af flyvningerne fra Paris’ sekundære lufthavn, Orly, navnlig fransk indenrigs, samt 60 pct. af flyvningerne til og fra andre franske lufthavne.

DEL ARTIKLEN
  •  
  •  
  •  

Skriv en kommentar

Be the First to Comment!

Notify of
avatar
wpDiscuz