Fortsat fremgang i Billund

billund lufthavn terminalLUFTFART: I årets fire første måneder havde Danmarks næststørste lufthavn fem pct. flere passagerer – størst vækst for rutefly. Sidste måned havde lufthavnen 2,5 pct. flere rejsende i forhold til sidste år.

Fra januar til april i år havde Billund Lufthavn tæt på 784.000 passagerer, en stigning på næsten fem procent i forhold til samme periode sidste år. Antallet af indenrigspassagerer steg procentvis mest med næsten 10 pct. til 3.500, i alt over 39.000.

Fra starten af april er sommerfartplanerne sat i gang, hvilket betyder flere afgange og flere destinationer fra Billund Lufthavn.

I april benyttede 229.516 passagerer Billund, en fremgang på 5.616, svarende til 2,5%. Udenrigsruterne havde 171.324 passagerer, 4.534 flere end i samme måned i 2015.

Billund Lufthavns adm. direktør, Kjeld Zacho Jørgensen: “Finnairs daglige åbning fra Helsinki til Billund 4. april samt øget kapacitet på Oslo, Stockholm og Berlin (fra Air Berlin) er nogle af de positive elementer, alle ruteflyselskaber har flere passagerer end året før. Undtagelsen er Ryanair, der på Billund har sommerprogram med færre afgange.”

Indenrigstrafikken havde 11.419 passagerer, en fremgang på 1.484, svarende til 15 pct. En tidligere start af Danish Air Transports rute til Bornholm samt flere passagerer til København giver fremgang.

I morgen åbner British Airways ny rute med 11 flyvninger om ugen mellem London Heathrow og Billund, i alt ca. 170.000 årlige flysæder.