Flot afslutning på Aarhus krydstogtår

0
Krydstogtskib fra italienske Costa Cruises i Aarhus Havn.
Krydstogtskib fra italienske Costa Cruises i Aarhus Havn.

KRYDSTOGT: Mandag lagde sæsonens sidste krydstogtskib til kaj i Aarhus Havn. Det var afslutningen på et rekordår for Aarhus. 2017 tegner endnu bedre.

Med 29 krydstogtskibe denne sæson har det været et særdeles godt år for Aarhus. Sæsonen sluttede mandag, hvor det sidste krydstogtskib fra AIDA med primært tyske turister kom til byen.

Ifølge VisitAarhus har 2016 har budt på over 70.000 krydstogtgæster siden maj, og det er der flere årsager til, fortæller VisitAarhus’ direktør, Peer H. Kristiansen.

”Med stjerner i Michelin-guiden, titlen som Europæisk Kulturhovedstad 2017 og de kulturintuitioner ARoS, Den Gamle By og Moesgaard Museum i spidsen har byen positioneret sig som internationalt hotspot. Aarhus er røget ind på Must-See-listen hos højtforbrugende krydstogtgæster,” siger han i en pressemeddelelse.

Peer H. Kristiansen forklarer, at succesen i høj grad skyldes opgradering af velkomstfaciliteterne på Aarhus Havn, og en forbedring af turisternes Aarhus-katalog, der rummer over 60 ture i Region Midtjylland.

Næste år bliver Aarhus Europæisk Kulturhovedstad, og det vil ifølge VisitAarhus medføre endnu flere krydstogtskibe. Allerede nu har 36 skibe og mere end 90.000 passagerer lagt billet ind på Aarhus som destination.

Den næste krydstogtsæson begynder 8. april og afsluttes 22. september. Sæsonen bliver således forlænget med en måned næste år.

DEL ARTIKLEN
  •  
  •  
  •  

Skriv en kommentar

Be the First to Comment!

Notify of
avatar
wpDiscuz