Flest klager over rejseledere og rundture

0

admin-ajax.phpANKENÆVN: I årsberetningen for 2014 fra Pakkerejse-Ankenævnet kan man aflæse rejsebranchens synderegister set med forbrugerøjne. – I øvrigt forsvindende få klager med 280 afsagte kendelser af langt over en mio. mulige.

Det er små tal, lad det være sagt straks, men giver dog en strømpil om, hvor de klager sættes ind, som ikke kan forliges mellem udbyder og forbruger i danskernes rejseliv.

Sådanne sager havner i reglen i Ankenævnet, hvad de også bør, hvis de skal bedømmes af fagfolk og jurister. Men langt de fleste afgøres mellem parterne uden at nå så langt.

I alt er der afsagt 280 kendelser, og hovedparten er fulgte. Kun 10 er ikke accepteret, og i flere tilfælde gået til afgørelse ved domstolene. Typisk i sager hvor forbrugerrepræsentanter og rejsebranchens folk i nævnet ikke har været enige.

Slutresultatet er meget salomonisk endt med ca. en tredjedel af klagerne har fået medhold, en tredjedel har fået delvist medhold og en tredjedel er afvist.

Går man mere ind i de enkelte kategorier af klager, er der gennemgående træk, som man også får indtryk af, når man året igennem har læst klagebunken.

Procentuelt kommer der flest klager i transportsektoren over rejseleder/guide (10,4 pct.) og arrangementer som fodbold, koncert og teater (7,9 pct.). Et er at bestille en fodboldrejse til Barcelona eller Madrid, noget andet at have fået en billet, hvorfra man overhovedet kan se noget nede på banen.

Til gengæld kan man ikke klage over svagt og kedeligt spil af det danske fodboldlandshold i udlandet. I så fald var der kommet mange flere fra den slags rejser.

Den med rejselederen forbindes sikkert til rundrejser, der simpelthen topper arten af klageren på den samlede liste. Rundrejser er en særlig udfordring for rejsearrangøren og vil altid være meget afhængig af guidens kompetence undervejs på safari eller jorden rundt eller noget helt tredje.

Det sker ofte, at kunderne er skuffede og utilfredse med indkvarteringen på hotellerne, også flere gange på charterrejser.

I fjor var der 50 klager i nævnet, eller 17,9 procent, over standard og indretning af hoteller, men hertil kan sikkert lægges manglende faciliteter 4,3 pct., støj 6,1 pct. og mangler ved swimmingpool 4,3 pct.

Værst er dog fortsat de 9,6 procent, som fik tildeling af et andet hotel end det bestilte og bekræftede. Her ser bureauerne ofte, at kunden forbliver utilfreds, også selv om der tildeles et bedre hotel i en højere kategori end det oprindelige.

Krydstogter kommer højt på klagelisten i forhold til antallet af deltagere i rejselivet i det hele taget. Det bliver en andenplads, men dog kun med 15 eller 5,4 procent. Meget ofte er det klager over, at skibet ikke kommer til den annoncerede havn, for eksempel på grund af dårligt vejr. Her vinder klageren i reglen. Der er ingen undskyldning i en lov med objektivt ansvar.

Hvis de 280 kendelser inddeles i kategorier med en top fem liste over de største syndere, ser denne liste sådan ud: 1. Rundrejser 15,7 pct., 2. krydstogter 5,4 pct., 3. Sportsrejser 4,3 pct. 4. sprogrejser 3,6 pct. og 5. Jagtrejser 2,1 pct.

DEL ARTIKLEN
  •  
  •  
  •  

Skriv en kommentar

Be the First to Comment!

Notify of
avatar
wpDiscuz