Flere flyvelederstrejker i Europa

LUFTFART: I dag og 24 timer frem er der ny strejke i Berlins lufthavne; mulig ny flyvelederstrejke næste uge i Italien – sidste uge var der 1.500 flyaflysninger pga. flyvelederstrejke i Frankrig.

Sidste uges flyvelederstrejke betød over 1.500 aflyste fly til og fra Frankrig samt over landet. Aflysningerne gav 25 pct. færre flyvninger over eller til Frankrig.

De aflyste flyvninger gav mere pres på flyvninger, der skulle flyve uden om Frankrig, siger interesseorganisationen, Airlines for Europe (A4E).

”Det er afslørende at over en mio. flypassagerer blev berørt af sidste uges flyvelederstrejke i Frankrig. Europa har behov for forbedringer,” lyder det fra Airlines for Europe (A4E).