Flere danskere vil holde ferie hjemme

sommerhus danmark ferieTURISME: Eurobarometer offentliggør tal, der viser, at danskerne i stigende udstrækning vil holde ferie i Danmark.

Nye tal viser, at over hver tredje dansker planlægger at holde ferie i Danmark i år. Den udvikling skal bruges til at videreudvikle og nytænke tilbuddene inden for dansk turisme, siger Dansk Erhverv.

Rapporten fra Eurobarometer, der undersøger feriepræferencerne hos borgerne i EU, viser, at danskerne i stigende grad holder ferie i Danmark. Mens det i 2014 var hver fjerde dansker (25 pct.), der ville holde ferie i Danmark, er det i år mere end hver tredje (36 pct.)

”Flere danske gæster er en god nyhed for den danske turismebranche. Det understreger, at der er et stort potentiale i turisme og samtidig krav til udvikling og nytænkning af tilbuddene på området,” siger politisk konsulent Anne Sina fra Dansk Erhverv.

Gennemsnitligt i EU28 (EU samt Island, Montenegro, Moldova, Tyrkiet samt Makedonien) planlægger 54 pct. af borgerne at holde ferie i deres hjemland i år.