Finnair atter mest præcist

0

Finnairs første A350 i går i Københavns Lufthavn.

FLYSELSKABER: I oktober var Finnair for fjerde måned i træk Europas mest rettidige ruteflyselskab, fulgt af Iberia og polske LOT, viser Flightstats.com’s opgørelse.

Tallene kommer fra amerikanske Flightstats.com, der dagligt indsamler punktlighed på ca. 150.000 flyvninger med ruteflyselskaber over det meste af verden.

Flightstats’ opgørelser baseres på ankomstinformationer fra flyselskaber, lufthavne og reservationssystemer.

For at et flyselskab kan komme med i opgørelsen kræver det bl.a., at det oplyser ankomsttider for alle flyvninger og at Flightstats har adgang til mindst 90 pct. Ryanair, Europas største flyselskab, er ikke på listen fra oktober, selv om det overraskende var der i opgørelsen for september.

Præcisionstallene afhænger af, hvornår flyet er ved gaten i ankomstlufthavnen. Er det ikke fremme 15 minutter efter tidstabellen, regnes det som forsinket.

Sidste måned var Finnair igen det mest præcise europæiske ruteflyselskab med en punktlighed på 95,33 pct. for sine 9.992 flyvninger i september. Nr. 2 var som i september igen spanske Iberia, der havde 91,83 pct. af sine 16.267 flyvninger fremme ved ankomstgaten til tiden. Herefter kom det polske Star Alliance-medlem LOT som nr. 3 med 5.652 flyvninger og en rettidighed på 91,21 pct.

Blandt Europas største selskaber sidste måned – med over 10.000 månedlige flyvninger – var de mest præcise (Finnair er lige akkurat ikke med, da det havde 9.992 flyvninger sidste måned ifølge Flightstats.):

Iberia: 16.267 – 91,83 pct.,

Austrian: 10.444 – 90,23 pct.,

Air Berlin: 18.481 – 89,70 pct.,

KLM: 20.074 – 89,70 pct. (samme rettidighed som Air Berlin),

SAS: 28.082 – 89,50 pct.,

Lufthansa: 45.229 – 87,26 pct.,

Norwegian: 15.054 – 87,16 pct.,

Air France: 30.369 – 84,01 pct.,

Swiss: 12.857 – 82,48 pct.,

Vueling (Spanien): 14.868 flyvninger – 77,93 pct.,

British Airways: 31.533 – 77,92 pct.,

Germanwings: 14.233 – 76,66 pct.,

Easyjet: 41.127 – 76,23 pct.

og Alitalia: 17.523 flyvninger i oktober med en rettidighed på 75,58 pct.

Flightstats.com havde i oktober i år 29 europæiske ruteflyselskaber i sin opgørelse – mod 33 i september. Den gennemsnitlige punktlighed for de 29 flyselskaber med 397.585 flyvninger i oktober var 84,23 pct.

DEL ARTIKLEN
  •  
  •  
  •  

Skriv en kommentar

Be the First to Comment!

Notify of
avatar
wpDiscuz