Fin reklame for København i Florida

norwegianTURISME: Stor glæde over ny rute med Norwegian. ”Den forbinder to verdensklasse byer med globale relationer for første klasses oplevelser for turister,” sagde formanden for Orlandos lufthavne med tanke på Disney og Tivoli.

De er næsten mere glade for en enkelt ugentlige afgang mellem Orlando og København, end vi som danskere kunne håbe på. I hvert fald når man erfarer om de store forventninger lokale lufthavns- og turistmyndigheder, der blev givet udtryk for, da Norwegian fejerede åbningen til København.

Ganske vist har de Disney World i Orlando, og vi har Tivoli. Mens de har sommervejr året rundt i centrum af Florida, er det noget anderledes i Danmark.

Formanden for Orlandos lufthavne (der er en hel del). Frank Kruppenbacher sagde ved åbningen af ruten:

”Norwegians beslutning om at forbinde Orlando med København, Danmarks mest populære by, med globale relationer for oplevelser og underholdning for turister, er meget positiv. Den åbner samtidig døren for vores lokale business til et vigtigt finansielt center i Skandinavien.”

Bedømt efter de amerikanske medier syntes kommerciel chef for Norwegian, Thomas Ramdahl, også lige, at han ville gøre opmærksom på, at flyselskabet allerede har en populær rute fra Orlando til Oslo, og at man nu også åbner til London. Bare lige for en ordens skyld!

”Flere internationale turister er et stort plus for vækst og økonomi i Central Florida (står ofte i skyggen af Miami. red). Under Open Skies paraplyen har Orlando alene sidste år fået 10 procent flere internationale turister,” sagde præsident for Visit Orlando George Aquel. Tallet ventes i år at runde fem mio. ”De bliver længere og bruger flere penge end amerikanerne,” tilføjede han.

Under Open Skies er for nylig åbnet følgende ruter fra Orlando til: København, Dubai, Sao Paulo, London, Belfast, Reykjavik, Brasilia og Lima.