Få større feriebil syd for grænsen

ferieklar-Jens-AstrupBILUDLEJNNG: Det kan være en god idé, at opgradere den lille danske bil til en stor tysk lejebil syd for den tyske grænse. Beregninger fra FDM viser, at der mange penge at spare.

Næsten seks ud af ti solgte biler i Danmark, var sidste år en minibil. Men lige så praktiske de små biler er i hverdagen, lige så håbløse kan de være, når familien skal på en længere kør selv-ferie, hedder det fra FDM.

Den lille bil behøver dog ikke at være et farvel til køreferien. Løsningen ligger syd for grænsen, hvor det er billigt at leje en større bil.

Kører man til Flensborg i sin VW Golf og fortsætter til Nice i en lejet VW Passat stationcar i to uger, kan man spare 1.102 kr.

”Den åbenlyse fordel er, at man får mulighed for at køre den lange tur i en større bil,” påpeger forbrugerøkonom i FDM, Allan Skytte Christensen, der har sammenlignet priserne på kør selv-ferie i egen bil og i tysk lejebil.

”Det kan virke utroligt, at det kan betale sig at leje en større bil i Tyskland og køre videre på sin ferie. Men det skyldes de lavere tyske afgifter på biler,” siger Allan Skytte Christensen.