Europæiske får erhvervsforsikring for rejser i Norden

gøteborg lufthavn passagerTURISME: Fra denne måned har Europæiske ERV ny erhvervsforsikring i Norden, målrettet forretningsrejsende inden for Norden.

Ifølge en undersøgelse, tysk-ejede Europæiske ERV har gennemført, fremgår det tydeligt, at mange virksomheder ikke er opmærksomme på, at de er på forretningsrejse, når de rejser på korte ture i Danmark eller inden for Norden.

Europæiske ERVs undersøgelse viser, at 89 pct. af de adspurgte virksomheder tror, deres erhvervsforsikring dækker, hvis de kommer ud for ulykke på deres forretningsrejse. En stor del af de adspurgte virksomheder, er desuden også af den opfattelse, at en særskilt forretningsrejseforsikring er unødvendig, når der kun er tale om daglige og kortere rejser i Danmark eller inden for Norden.

”Det lyder mærkeligt, men mange erhvervsfolk betragter ikke sig som forretningsrejsende, selv om de ofte rejser i forbindelse med arbejdet. Men teknisk set er de faktisk på forretningsrejse, så snart de bevæger sig uden for deres arbejdsplads,” siger Patrik Ugander, ny nordisk chef for salg og marketing hos Europæiske ERV og tilføjer: ”Mange erhvervsfolk, f.eks. sælgere, konsulenter og servicefolk, er afhængige af at kunne tage på daglige og kortere rejser i forbindelse med arbejdet, og det kan få store økonomiske konsekvenser, hvis medarbejderne ikke har den rette dækning på rejser i Norden. Med vores nye forsikring, kan vi tilbyde et produkt, der er tilpasset deres rejsemønstre og behov.”

Europæiske Rejseforsikrings nye forsikring dækker ud over vejhjælp også rejser med fly og tog, og desuden en bagageforsikring, selvrisikoforsikring, ansvarsforsikring samt dækning for forsinket fremmøde også en del af dette.