EU- regel skal revideres hurtigst muligt

2

københavns lufthavn passagererPASSAGERRETTIGHEDER: Det vælter ind med retssager i de enkelte EU-lande med klager over passageres muligheder for erstatning ved flyforsinkelser. I Holland afventer 72, og i Danmark afventes afgørelsen i Højesteret i marts næste år. EU måske klar til januar.

”Vi kan ikke leve med det her. EU-direktivet må revideres og klargøres på en måde, så alle kan forstå det. Som det er nu, bliver det værre og værre. Et land som Holland har 72 sager, som venter på en afgørelse.

Jeg er selv jurist, og ingen skal fortælle mig, at det fungerer rigtigt, når der ligger ca. 20 sager indanket for selveste EU-domstolen. Det kan simpelthen ikke være rigtigt,” sagde præsidenten for de europæiske flyselskaber (AEA) Husain Khan i går ved Routes konferencen i Durban.

Han sagde videre, at han håbede, der nu kan forventes en afklaring straks i det nye år. Det skulle være sket i sommer, da der var formandsskifte fra Letland til Luxembourg, men det blev midlertidig sat på venteliste.

En række eksperter og EU-repræsentanter skal efter de nugældende planer have en fuldfærdig indstilling klar til Holland, som overtager EU-formandsskabet efter nytår. Hollænderne er tilsyneladende indstillet på at finpudse direktivet i januar.

Husain Khan sluttede: ”Nu tror jeg, det bliver den rigtigste måde at få en endelig afgørelse på.”

Passagerne er utålmodige, men det er flyselskaberne også, for de mest sårbare kan det betyde liv eller død, hvad de ryger ud i af erstatninger. Og ikke mindst hvad grundlaget er for afgørelsen.

DEL ARTIKLEN
  •  
  •  
  •  

Skriv en kommentar

2 Comments on "EU- regel skal revideres hurtigst muligt"

Notify of
avatar
Mikael
Mikael
Der bør være to overordnede hensigter: At forhindre yderligere knopskydning via lumske advokater og den magtbegærlige ECJ. Det skal gøres ved klart at afgrænse loven. Den nuværende lovgivning var udelukkende indført for at straffe luftfarten for nægtet ombordstigning som følge af overbooking, hvilket alle må synes er rimeligt. Siden er den så blevet omkalfatret til at dække alle mulige ting, et retskaffent menneske kan se hverken er lovens ord eller ånd. Endvidere skal – som nævnt i artiklen – det skæres så meget ud i pap, som man nu kan få de uldne jurister til, præcis hvornår der skal betales… Read more »
Jens Jensen
Jens Jensen
Nå da, nu mener AEA at Eu forordningen laves om, kunne man forestille sig at det er på baggrund af den dom EU dom som netop er faldet, den som tilgodeser passagerne i tilfælde af tekniske fejl på flyet som resulterer i forsinkelser. Sagerne som omtales i artiklen og som skal behandles af højesteret er i princippet afgjort kva denne Eu dom, det er højest utænkeligt at Højesteret vil gå imod en sådan. Det er naturligvis også mere praktisk at lobbye for en lovændring når nu man tabte i retten. Jeg er sikker på tusindvis af blandt andet Norwegian kunder… Read more »
wpDiscuz