Easyjet bejler til Air Berlin

0

airberlinLUFTFART: Tysk medie mener, at Easyjet kan være på vej til at købe en del af Air Berlin.

Lavprisselskabet Easyjet kan være på vej til at investere i det kriseramte flyselskab Air Berlin. Ifølge det tyske magasin Bild mødtes Easyjets adm. direktør med Air Berlins ledelse for et par uger siden i London.

Easyjet skulle blandt andet være interesseret i Air Berlins lukrative Spanien-ruter, skriver Bild. Air Berlin vil ikke kommentere sagen over for det tyske magasin.

Air Berlin har gennem flere år haft økonomiske problemer, og kom ud af regnskabsåret 2014 med et rekordunderskud på 377 mio. euro. Selskabet forventer endnu et millionunderskud i regnskabsåret 2015.

Air Berlin er Tysklands næststørste flyselskab. Flyselskabet Etihad fra Abu Dhabi ejer 29 procent af det tyske selskab.

DEL ARTIKLEN
  •  
  •  
  •  

Skriv en kommentar

Be the First to Comment!

Notify of
avatar
wpDiscuz