Det nye Stand By er klar

STB-cover-juli_august-2016VOR EGEN VERDEN: August-udgaven af Stand By er på vej til abonnenterne med fokus på MICE, hoteller, krydstogt, Vestnorden og meget andet. Abonnement kan bestilles på standby.dk og takeoff.dk

På sine 56 sider stiller den nye juli-august udgave af Stand By bl.a. skarpt på MICE (Meetings, Incentives, Conferences & Events/Exhibitions) og her efterlyser direktør Henrik Dyhr fra incomingbureauet BDP Kongres flere 5-stjernede hoteller i København.

”Vi får forespørgsler fra bl.a. Europa, USA og Kina om 5-stjernede luksushoteller, men med al ære og respekt for de hoteller, vi har i Danmark, har vi ikke nok på dette område,” siger han.

Det nye Stand By har også en interessant status på kommende nye hoteller i København, bl.a. nyhed om et kommende hotel der i 2019 åbner med ca. 1.000 værelser.

Ligeledes kan det nye Stand By fortælle, at en stor hotelkæde har planer om at vokse til det dobbelte i Danmark.

Der er også en artikel om, hvordan virksomheder bedre sikrer sine medarbejdere i risikofyldte lande. De værste er angiveligt Afghanistan, Pakistan, Nigeria, Sudan og Irak.

Stand By har også sine faste klummer fra netværksforeningerne i rejsebranchen, Antor, Danish Business Travel Association, MPI Denmark og Pacific Asia Travel Association. I sit indlæg spørger DBTA: ”hvem ejer de data, kunderne oplyser til flyselskaberne?”

Stand By har også været til den vigtige IPW-fagmesse for rejsebranchen i USA, der i år blev holdt i New Orleans, og har stor reportage herfra.

Det nye blad har også fokus på krydstogt – f.eks. forventer Københavns Havn næste ny passagerrekord. Mens der i år kommer 15 anløb med skibe med plads til ca. 4.000 passager, stiger tallet næste år til 55.

Forud for fagmessen Vestnorden 4-6. oktober – den drejer sig om Færøerne, Grønland og Island – har vi tema om det vestnordiske marked. Bl.a. med imponerende væksttal for turister til Island – og at dansk hotelkæde har åbnet nyt i den islandske hovedstad.

Og som ”dessert” har Stand By som altid masser af billedreportager fra arrangementer i rejsebranchen samt om nyansættelser.

Læs om alt dette og meget mere i det nye Stand By. Der kan via standby.dk og takeoff.dk bestilles abonnent på bladet, der udkommer hver anden måned på såvel dansk som engelsk.

Stand By arrangerer igen i år Danish Travel Awards, der atter holdes i Cirkusbygningen i København med TV2s Cecilie Beck som konferencier. Indbydelserne går snart ud.