Den syngende lufthavn

Foto: Ernst Tobisch.

Foto: Ernst Tobisch.

FØDSELSDAG: Man kan fejre sin 90 års fødselsdag på måder, men det er sjældent, der kommer 550 og bryder ud i sang, som tilfældet var i går i Københavns Lufthavn.

Der var åbent for spørgsmål, da vi her på standby.dk i går kunne afsløre, at lufthavnen på sin 90 års fødselsdag ville bryder ud i sang. Var det mon solister fra flere generationer. Var det Kim Larsen eller Birthe Kjær, eller måske Medina?

Ingen af delene, men til gengæld ca. 550 gospelsangere fra 20 forskellige gospelkor, som pludseligt dukkede op i Terminal 3. Det var et såkaldt Flashmop, hvor de mange sangere i alderen fra 5 til 80 år foldede sig ud med bl.a. fødselsdagssangen.

”Flash mop er en gruppe af mennesker, der forsamles på et offentligt sted og gør noget usædvanligt. Det er typisk sang eller dans med det formål at sprede glæde og overraskelse.”.

Noget af det mest vellykkede af den slags har været gennemført i Schiphol Lufthavn i Amsterdam, hvor sangerne blev spredt over hele lufthavnen, også i transit, hvilket efter sigende gav flere securityfolk dårlige nerver mange dage efter.

Måske skulle man prøve med en sang eller en dans, næste gang man skal gennem security i Københavns Lufthavn. Med eller uden sko!

Videoen med flash mob’en i Københavns Lufthavn kan ses på lufthavnens Facebook-side om en dag eller to.