Delta Air Lines belønner sit store personale

Delta_CrewLØNFORHØJELSE: Det er i hvert fald en lønstigning, der vil noget, som det amerikanske flyselskab giver sin ansatte både i kabinen og på landjorden.

Lønniveauet i et amerikansk ruteflyselskab ligger normalt en del under det europæiske. Også når man tager valuta og købekraft i betragtning. Det skyldes blandt andet, at økonomien i selskaberne ofte har haltet.

Sådan gik det ikke for Delta, som fik et overskud på 4,5 mia. dollar i 2014.

Som en direkte følge meddelte selskabet forleden, at der er en lønstigning i udsigt til en stor del af personalet. Dog ikke hvor mange, men rigtigt mange af de 80.000 ansatte vil få 14,5 procent mere i løn.

Undtaget er topchefer og en bredere chefgruppe lige under. Heller ikke 13.000 piloter med en særlig overenskomst får noget ekstra på lønkontoen i denne omgang.