De gode og de dårlige nyheder

0

gorzow_nytaar2FRA VOR EGEN VERDEN: Fra i dag holder redaktionerne jule- og nytårsferie efter et år med masser af både gode og dårlige nyheder. De gode sælger bedst.

Af Ejvind Olesen, Henrik Baumgarten og Flemming Juul.

Det er en misforståelse, når mange tror, at en dårlig nyhed (katastrofer, konkurs, fyringer)sælger bedre end en god om vækst og fremgang. Den misforståelse hersker i brede kredse, også for aviserne og deres løbesedler.

Det er klart, at katastrofer, som forsvundne fly eller tsunamier eller terror med mange ofre, påkalder sig stor opmærksomhed, men normalt vil folk hellere åbne for en nyhed om en glædelig begivenhed.

Det er der ikke noget odiøst i. Vi vil hellere læse om dansk succes i VM håndbold end om delvis fiasko og en sjetteplads. Vi vil også hellere læse om, at SAS skal bruge mange flere piloter og kabineansatte end om, at de fyrer et tilsvarende tal. Der er mange flere, der klikker ind på en nyhed på enten standby.dk eller takeoff.dk, hvis Lufthansa kan garantere en periode med ro frem for, at endnu en strejke er på vej.

Apropos Lufthansa kan man også lære noget af at redigere en hjemmeside om rejsebranchen. Der har desværre været adskillige arbejdskonflikter. Første gang havde det store interesse med mange kliks. Efterhånden som den ene strejke fulgte efter den anden faldt interessen drastisk. Alt kan blive en vane. Først da Lufthansas koncernchef kom ud med lidt personlige betragtninger om årets forløb, og hvor stort et beløb, strejkerne har kostet, voksede kliktallene igen.

Arbejdskonflikter på hjemmebane er også godt stof. Især når der indgås forlig. Det gælder Norwegians piloter, og det gælder SAS piloter og kabinepersonale. Værst er det, når der kommer en serie af hadske kommentarer, og man kan se, at det er de samme, der går igen uge efter uge. Er de under lavmålet – og det hænder- bliver de stoppet. Sober debattone og skarpe meninger er altid velkomne.

Den digitale udvikling er kommet for at blive. Og man skal konstant forny sig. Det prøver vi også med endnu mere moderne opsætning og liv på vore to hjemmesider i det nye år. Det vil ske, og vi håber, det falder i vore mange stamkunder og nye læseres smag.

Standby.dk og takeoff.dk er i dag eneste alsidige rejsebranche sites i Danmark. Vi dækker bredt luftfart, rejseliv, hoteller, krydstogter, international trafik, turisme, mødeaktiviteter (MICE) og meget mere.

Pleje og øge vores netværk er kodeordet for 2016. Tak for i år. God jul og godt nytår. På gensyn 4. januar.

DEL ARTIKLEN
  •  
  •  
  •  

Skriv en kommentar

Be the First to Comment!

Notify of
avatar
wpDiscuz