Dansk sommer i vejkanten

butikSOMMERKLUMME: Turisterne glæder sig over den danske sommertradition med salg af jordbær, nye kartofler og andre grøntsager ved vejkanten, men nu viser det sig, at det langtfra er alle, der frivilligt betaler for råvarerne.

Af Ejvind Olesen

Læste i en af mine mange aviser (på print) en aktuel historie i Jyllands-Posten om den gode danske tradition med salg fra vejkanten rundt om i det danske sommerland. Problemet er bare nu, at mange glemmer at betale. Og så er der også en anden bagside, som der ikke står nævnt noget om i artiklen.

Men først avisens artikel om et møde med Hanne Castenschiold i nærheden af Villingerødvej. Hun kom forbi for at handle kartofler og et par bundter persille. Og hendes udsagn giver da formentligt et korrekt billede af situationen, hvor man nogle steder har været nødt til at skrue pengekassen fast, ellers forsvandt den sammen med indholdet.

”Det er jo fantastisk, at man kan købe friske grøntsager på denne måde, hvor man nærmest kan se, hvor tingere er taget op af jorden. Det er en del af den danske folkesjæl, som vi skal passe meget på,” siger hun.

Professor Christian Bjørnskov fra Institut for Lykkeforskning: ”Det er noget unikt for Danmark, at vi har en tårnhøj tillid til hinanden. Men vores reaktion, når de tager jordbær uden at betale, er alvorlig. Vi bliver frustrerede, vrede og skuffede.”

Til Fyens Stiftstidende siger en læser om situationen på Fyn: ”Det er hverken unge eller udlændinge. Det er dem i de store biler, som er værst. Dem skal man holde ekstra øje med.”

Nu kan både turister og udlændinge jo godt køre i store biler. Indvandrere og flygtninge er nævnt i forbifarten i diverse artikler om rapserier ved vejkanten, men ingen beskylder dem for på nogen måde at være førende.

Lad mig dog lige anføre bemærkningen ”hvor man nærmest kan se tingene komme op af jorden”. Det kan man bestemt ikke altid.

Jeg undrede mig i forsommeren over, at to boder ved vejkanten i mit opland tilsyneladende havde et umætteligt lager af friske haveærter. Det var dog nogle fantastiske ærte-marker, de måtte have bagved. Hver dag, Og så så tidligt på sæsonen.

En dag jeg kom forbi, så jeg en forfalden lille ladvogn komme et eller andet sted fra med særlige kasser fyldt med ærter. De kan være købt på grønttorvet. De kan være fra udlandet. De kan være et helt andet sted fra. Næste dag så jeg det samme ske ved en anden bod i min omegn, formentlig langt fra haveærternes oprindelse.

En tredje gang var det i nærheden af en skov med skiltet ”Friske fisk”. Måske var der et vandløb med en å inde mellem træerne!

Inden vi romantiserer vejsalget alt for meget og forherliger vort sommerland og fordømmer dets gæster, skal vi lige stoppe op og ikke være f o r naive.

Det er måske ikke altid den danske folkesjæl, der står for ”de friske haveærter”.