Dansk milliardær køber endnu 25 fly

ATR fly lufthavn passagerFLYKØB: Stifter og medejer af Nordisk Aviaton Capital i Billund, Martin Møller, har købt endnu en portion på 25 ATR- fly. Nu er der over 250 fly i det danske selskab, som har verdens største antal af turbopropfly til regionale distancer.

Er der nogen, der står sammen, så er det danske Martin Møller og flyproducenterne af ATR-fly. Han er med sit selskab i Billund blevet den største indehaver i verden af det populære turboprop fly, som på de korte distancer er mere velegnede end selv den mest moderne jet.

I går kom meddelelsen om, at NAC har købet yderligere 25 ATR fly fra et amerikansk leasingselskab for yderligere at udbygge en nicheproduktion, hvor brugerne står i kø for at lease fra det danske selskab.

”Jeg er glad for at have sikret selskabet disse fly, som så mange af vore stamkunder venter på,” siger Martin Møller i en kommentar til handlen.

Martin Møllers selskab med hovedkvarter i Billund og regionale kontorer i Singapore, Irland og Nordamerika kunne notere et resultat af den primære drift ved regnskabsårets afslutning i september på 239 mio. dollars.

Selskabet har nu over 250 fly til en værdi på over 20 milliarder danske kroner.