Coordinator til Operations Control Center i Jet Time

0

 

Ansøgningsfrist:
30. april 2017

 
Hvor hurtigt kan du samle en professorterning?
Hvis du er en skarp analytiker, der ser systemer, muligheder og har en naturlig trang til at optimere, så har vi muligvis drømmejobbet til dig.Som OCC coordinator hos os i Jet Time indgår du som en del af vores OCC team på 11 engagerede og hårdtarbejdende kolleger, der sammen udgør kernen i vores operation. Gennem døgnbemanding sikrer du sammen med dine kolleger i OCC sikker og økonomisk afvikling af vores daglige trafikprogram.Du refererer til vores Flight Operations Manager
 
Dine primære arbejdsopgaverne er:

  • Disponering og optimering af det flyvende personale i henhold til gældende regler
  • Koordinering i tæt samarbejde med crew scheduleringen
  • Kontakt til vores agenter og leverandører i udlandet
  • Koordinering af ACMI og AD HOC flyvninger

Måske er du i dag produktions- eller vagtplanlægger, disponent eller lignende. Erfaring fra en lignende stilling vil være en fordel, men det er ikke et krav. Du er til gengæld en habil bruger af Office pakken og behersker engelsk i skrift og tale og du indgår gerne i skifteholdsarbejde, som både kan ligge på helligdage og i weekender.

De personlige kompetencer, som sikrer dig succes i jobbet er, at du:

  • Analyserer data og ser sammenhænge i information
  • Bidrager med brugbare løsninger i forhold til en række udfordringer
  • Tager ansvar for at igangsætte relevante aktiviteter
  • Arbejder produktivt i et travlt miljø
  • Overholder lovgivning og sikkerhedsbestemmelser gældenden inden for området
  • Indhenter detaljeret information til støtte for beslutningstagen
  • Lytter, konsulterer og går i dialog med dine kolleger

At være ombord hos Jet Time…
betyder at du er en del af en ung virksomhed med dedikerede og dynamiske kolleger. Vi tager vores værdier alvorligt og betragter tillid og respekt som fundamentet for en god forretning og for vores kultur. Vi forventer at du på en konstruktiv og positiv måde udfordrer status quo, så du bidrager til både din egen og vores fælles udvikling.

Hvordan kommer du videre  
Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen er du velkommen til at kontakte Flight Operations Manager, Nikolaj Sonne, på e-mail: NS@Jet-Time.dk
Vi gennemgår ansøgninger løbende, så du kan med fordel søge straks. Vi håber at besætte stillingen hurtigt, men venter gerne på dig, hvis du er den rette.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Send ansøgning

 

 

 

 

DEL ARTIKLEN
  •  
  •  
  •